Råstofstrategi overså virkeligheden

Råstofstrategien 2014-2018 tog ikke hensyn til udviklingen på de globale markeder, skriver Sermisiaq i en analyse.

I 2013 fik London Mining en tilladelse til udvindning af jernmalm i Isua. Længere nåede projektet dog aldrig.

Da man udarbejdede råstofstrategien for perioden 2014-2018 tog man ikke hensyn til den globale afmatning på råstofmarekedet.

Det skriver avisen Sermitsiaq i en analyse i anledning af perioden netop er afsluttet.

Ser man på aktivitetsniveauet for perioden 2007-2011, så lå investeringerne i Grønland målt per isfri kvadratkilometer i på højde med niveauet i Canada og i Australien. Store selskaber som Rio Tinto, Inco, Implats og Anglo nåede at komme på dørtrinnet til Grønland. Men blev ude.

Grønland mistede dog pusten allerede i 2012, hvor perioden med jubelpriser på metaller var ovre. De risikovillige investorer blev væk. Strategien for 2014-2018 så stort set bort fra denne betydelige markedsudvikling.

I strategiperioden gik fire selskaber konkurs (London Mining, NunaMinerals, Angel Mining og True North Gems). Investorer tabte samlet set omkring en milliard kroner. Men det var ikke bare udenlandske investorer der tabte penge. Grønland tabte chancen for at få gang i minedrift, for vi er usædvanligt langsomme til at tage stilling til mulighederne. Vi skal nemlig følge loven. Og loven er tilsyneladende designet til at forsinke mineprojekter så meget som muligt.

Et stort mineprojekt (London Mining’s jernprojekt i Isua nord for Nuuk) med en planlagt pengestrøm til samfundet på et to-cifret milliardbeløb faldt til jorden. Andre store investeringer havde problemer med at blive realiseret. I strategiperioden nåede Grønland at have syv udnyttelsestilladelser, men én er permanent lukket (Seqi olivin-minen), mens de fleste af de seks tilbageværende licenser er på vågeblus. Ved afslutningen af strategiperioden er én mine i drift.

I strategiperioden lukkede én mine (Nalunaq Gold Mine)og én mine åbnede, nemlig rubinminen i Aappaluttoq, som giver direkte beskæftigelse til omkring 30 lokale. Til sammenligning arbejder mere end dobbelt så mange i at administrere råstofbranchen.

Du kan læse hele analysen i avisen Sermitsiaq:

Powered by Labrador CMS