Gå til hovedindhold

Råstofpres får Danmark i aktion

Det globale pres på råstoffer får nu Danmark til at etablere et videncenter, der skal ruste nationen til de kommende årtiers kamp om materialer til forbrugsgoder, skriver Berlingske

- Det er vigtigt Det er vigtigt, at Danmark bevarer et meget højt videnniveau, og det gælder også i forhold til at belyse mulige konflikter, der kan opstå som følge af kampen om råstoffer.

Sådan siger klima- og energiminister Martin Lidegaard til Berlingske i anledning af, at Danmark åbner Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer. Et center der skal give danske myndigheder, institutioner og industri et solidt grundlag for at handle forsvarligt i en presset råstofverden.

- I de næste 25 år bliver vi tre mia. flere middelklasseborgere på Jorden, og det vil få efterspørgslen på alle typer råstoffer til at stige markant. For alle lande, også Danmark, bliver det derfor helt afgørende at have adgang til råstoffer til en rimelig pris,« siger klimaminister Martin Lidegaard, R, om baggrunden for etableringen af centeret.

Råstofvidencenteret åbner 1. maj og kommer til at ligge under Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS.

Martin Lidegaard understreger, at videncenteret ikke etableres som konsekvens af det stigende globale fokus på råstoffer i Grønland .

- Men Grønland indgår naturligvis i diskussionen, siger han til Berlingske og medgiver, at spørgsmålet om grønlandsk uranudvinding eller ej i sig selv kan rejse en række sikkerhedspolitiske problemstillinger.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER