Råstofindustrien på kommercielle vilkår

Selv om Naalakkersuisut nedsætter en arbejdsgruppe med den danske regering, som skal afdække muligheder for dansk-grønlandsk erhvervslivs samarbejde skal råstofindustrien ske på kommercielle vilkår

En travl formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist er fuld gang med møderne om råstofindustrien i Grønland. – Den kommende råstofindustri skal være på almindelig kommercielle vilkår, ingen skal have fortrinsret, siger den ombejlet formand. Foto: Arktis Media.

Formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist har travle dage i København. Siden formanden og flere medlemmer af Naalakkersuisut kom til København i sidste uge har de i pendulfart gået fra møde til møde. Lige fra statsminister Helle Thorning-Schmidt og flere relevante ministre samt danske partiformænd, til forskellige organisationer og fagpersoner. Derudover har der været møder med flere landes ambassadører i København.


Storskalaloven og den kommende justering af den danske udlændingelov har taget opmærksomheden under samtalerne med den danske regering og partiformændene i Folketinget.

Der er nu enighed mellem erhvervsministerierne i Grønland og Danmark,om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal afdække dansk – grønlandsk erhvervslivs samarbejdsmuligheder i den kommende råstofindustri, derudover vil Københavns Universitet og Ilisimatusarfik sammensætte en arbejdsgruppe, som vil arbejde med tilsvarende.

Ingen har fortrinsret

- Efter min og Minik Rosings kronik i Politiken tilbage i november, er danske virksomheder og investeringsfonde begyndt at vise større interesse for Grønlands potentiale råstofindustri. Det er vi kun glad for, siger Kuupik V. Kleist til Sermitsiaq.AG.

- Jeg er også glad for, at den danske regering viser interesse for, at vi sammen nedsætter en arbejdsgruppe, som skal afdække samarbejdsmulighederne. Men jeg må understrege, at den kommende råstofindustri må ske på almindelige kommercielle vilkår og ingen har fortrinsret, understreger formanden.

- I den nærmeste tid skal der udarbejdes kommissorium for arbejdsgruppen, og der skal besluttes, hvor langt tid arbejdsgruppen skal have til at færdiggøre deres anbefalinger, siger Kuupik Kleist til i dag til Sermitsiaq.AG.

International ekspergruppe
Et andet rådgivende organ, Naalakkersuisut har ønsket at nedsætte, er international sammensat skatterådgivnings gruppe, som skal sikre, at Grønland skattemæssigt ikke bliver snydt af de multinationale selskaber, der kommer til at operere i Grønland.

Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen understreger, at balancen mellem beskatning af selskaberne og balancen med at tiltrække internationale mine- og olieselskaber til Grønland må findes.

- Vi har møder med forskellige organisationer og fagpersoner, som kan komme med input til, hvordan man får sammensat den bedste internationale ekspertgruppe, der løbende skal analysere og rådgive Grønland i, hvordan vi får det største samfundsøkonomiske udbytte af en eventuel mineindustri, hvor det handler om at finde balancen, siger Maliina Abelsen til Sermitsiaq.AG.

- Dels skal vi have gang i råstofindustrien, for Grønland kan ikke beskatte ting, som ikke findes endnu, men samtidig skal vi sikre skatteforhold, der vil give det største afkast til Grønland, når vi får gang i noget, siger Maliina Abelsen.

Torsdag kommer formand for Naalakkersuisut Kuupik V. Kleist hjem til Nuuk, hvor der om eftermiddagen holdes nytårskur i Hans Egedes Hus.

Powered by Labrador CMS