Råstofindtægterne udeblev: For høje forventninger
Da Selvstyret blev indført, var rigdommene i undergrunden udset til at være dét, der skulle fjerne afhængigheden af bloktilskud fra Danmark og bane vejen for grønlandsk selvstændighed . Men her mange år senere er der fortsat ingen minedrift af betydning, trods milliardstore investeringer i efterforskning.
I en artikel i det videnskabelige tidsskrift Mineral Economics konstateres det, at der siden årtusindeskiftet er brugt omkring fem milliarder kr. på mineralefterforskning i Grønland. Men at der stort set ingen udvinding er i gang.
Det skriver avisen AG.
Artiklens forfatter er Flemming Getreuer Christiansen, der har fulgt efterforskningen efter olie og mineraler i det meste af et halvt århundrede, deraf en stordel af tiden fra første parket som vicedirektør i GEUS. Han er nu selvstændig konsulent.
Han har lavet den første samlede opgørelse over mineralefterforskningen nogensinde. Han konstaterer, at der i tidens løb har været flere end 250 selskaber på banen, og at der er blevet udstedt flere end 700 efterforskningeskoncessioner.
Der er optaget i hundredevis af kilometer borekerner fra fjeldene og fløjet i tusindvis af kilometer med måleudstyr for at finde mineralforekomster. Også set med internationale briller har der været tale om en omfattende indsamling af data, der viser, at Grønlands undrgrund er leveringsdygtig i meget af det, som verden efterspørger til grøn omstilling, bl.a. sjældne jordarter, nikkel grafit og titan.
Alligevel er der altså stort set ingen minedrift i Grønland i dag. Hvordan kan det være? Christiansen opregner en række årsager.
Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:
