Gå til hovedindhold

Råstofindtægter skal sikres for børn og børnebørn

Formuen i råstoffonden skal beskyttes bedre mod at blive brugt til løbende udgifter. Det skal en ændring af loven sikre.

Råstoffer som mineraler og olie kan kun udvindes en gang. Derfor bør indtægterne fra råstofferne ikke bare indgå i landets daglige drift, men udelukkende bruges på formål, der gavner langsigtet.

Det var grundtanken, da man i 2008 vedtog loven om en råstoffond, hvor indtægterne fra efterforskning og udvinding af råstoffer skal indbetales til.

Men nu skal loven skærpes, så det i højere grad sikres, at formuen i fonden bliver bevaret, så også kommende generationer kan få glæde af den.

Lovændringen betyder nemlig, at man generelt kun må bruge renterne fra fonden til løbende udgifter i forindelse med for eksempel finansloven eller når landet hjemtager sagområder fra danmark. Selve formuen må der kun undtagelsesvis røres ved.

Efter den gældende lov er i princippet muligt, også at bruge af formuen og derfor er der er en risiko for, at fonden bliver udhulet.

Ændringsforslaget læner sig op af de regler, der gælder for den norske oliefond.

Forslaget er til høring frem til 23. juni.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER