Gå til hovedindhold

Råstoffer: Det vil Naalakkersuisut samarbejde med USA om

På møderne mellem en højtstående amerikansk delegation og naalakkersuisoq for råstoffer blev der drøftet fire emner

Sidste uge mødtes en højstående amerikansk delegation med specialrådgiver i forsvarsministeriet, T. Ulrich Brechbühl og ambassadør Carla Sands i spidsen med en række naalakkersuisoq.

Formålet for den amerikanske delegation er det at finde frem til mulige samarbejdsprojekter, som kan styrke USA's igangværende charmeoffensiv overfor Grønland.

Et af de områder, der er nærliggende for et samarbejde, er udviklingen af råstofsektoren, og derfor har der også været holdt møder med naalakkersuisoq for råstoffer, Erik Jensen (S). Efterfølgende meldte Erik Jensen i en pressemeddelelse ud, at man havde præsenteret amerikanerne for en række ønsker, som ville være 'til gavn for Grønland og dens befolkning'.

USA leder efter samarbejdsprojekter

Nu løfter han sløret en lille smule for, hvad disse ønsker er i et svar til et §37-spørgsmål fra Múte Bourup Egede (IA).

Og der er fire punkter, der er blevet drøftet, fremgår de af svaret:

- Geovidenskabelige undersøgelser med henblik på at forbedre kendskabet til Grønlands mineralpotentiale, tiltrække efterforskningsinvesteringer og ultimativt øge potentialet for fremtidige mineprojekter i Grønland.

- Erfaringsudveksling vedrørende behandling og præsentation af mineraldata.

- Markedsføring af Grønlands mineralpotentiale overfor udvalgte selskaber og bredt på mineralmesser i USA.

- Styrkelse af det faglige niveau på mineralområdet via blandt andet ph.d.- stipendiater i USA.

Erik Jensen understreger dog samtidigt, at der endnu ikke indgået nogen aftaler. Dette er i overensstemmelse med signalerne fra amerikanske side om, at man er i en fase, hvor man afsøger mulighederne for projekter, der kan knytte USA og Grønland tættere til hinanden.

Når det gælder de geovidenskabelige undersøgelser, er det første projekt dog allerede sat i søen. Her har USA igangsat en luftbåren undersøgelse af råstofpotentialerne i Sydgrønland.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER