Gå til hovedindhold

Råd vil have tredoblet bevillingen

Rådet for Menneskerettigheder i Grønland ønsker en bevilling på 3,2 millioner kroner i 2022. Det er tre gange mere end den normale bevilling.

Råd for Menneskerettigheder, der årligt får en bevilling på 900.000 kroner over finansloven, ønsker at sætte bevillingen væsentligt højere, end den er nu.

Således har rådet under sit ordinære møde beregnet, hvor meget der skal til, for at rådet kan leve op til lovgivningen. Rådet skal ifølge loven fremsende sine ønsker om bevilling til Naalakkersuisut senest den 15. april. Og i år har rådet fremsat et ønske om 3,2 millioner kroner i bevilling til 2022. Altså 2,3 millioner kroner mere end den eksisterende bevilling:

- Vi har bedt om en samlet bevilling på 3,2 millioner kroner. Det er det absolutte minimum, hvis vi skal gøre os nogle forhåbninger om at leve op til loven, siger Ludvig Larsen, der er fungerende formand for råd for menneskerettigheder.

Ludvig Larsen
Rådet For Menneskerettigheder Grønland

Han vikarierer for Sara Olsvig, der på grund af sin uddannelse opholder sig i Danmark frem til juli.

Opgaver negligeret

Rådet har utallige gange henvendt sig til Naalakkersuisut om at forhøje bevillingen uden held.

I en pressemeddelelse forklarer fungerende formand for Råd for Menneskerettigheder, Ludvig Larsen, at en lav bevilling betyder, at rådet har måttet drosle aktiviteter langt ned for knap at overleve bevillingsåret. Alle rejseaktiviteter er indstillet, det lovpligtige interessentmøde kan ikke afvikles og udgifter til tolkning er skåret væk mens kontorhold er kraftigt reduceret. Alligevel er der ikke råd til uforudsete udgifter.

- Forslaget til budgettet for 2022 er en nøje afstemning af rådets og sekretariatets behov holdt op mod de forventninger og krav der er beskrevet i Rådets lov. Vi vil fortsat kæmpe for og håber at det nye politiske styre sikrer os en ordentlig økonomi, siger Ludvig Larsen og understreger at rådets medlemmer alle arbejder frivilligt.

Stabilitet kan udvikle Rådet

Ludvig Larsen mener, at økonomisk stabilitet vil medføre, at arbejdet med menneskerettigheder vil blive stærkere i Grønland. Rådet for Menneskerettigheder skal medvirke til en generel videns- og kompetenceopbygning om menneskerettigheder i samfundet.

- Det gør ondt på os som rådsmedlemmer når vi ikke kan udføre det arbejde der er os påkrævet. Rådet bruger alt for meget tid på at vende hver en 5 øre, på grund af den økonomiske situation. Der er for eksempel ikke blevet udarbejdet undervisnings- og oplysningsmaterialer og det kommer ikke til at ske før der bliver bevilget flere penge. Det er en udvikling i den forkerte retning, slutter Ludvig Larsen.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER