QulleQ opløser sig selv

Efter en række cd-udgivelser og et væld af koncerter de sidste 25 år er det forbi med et af Grønlands mest populære band.

Den kendte sangerinde Nina Kreutzmann har længe været i front for QulleQ. Nu er det tid til sceneskift. Foto: Jørgen Chemnitz.
Offentliggjort

Hermed skal jeg meddele, at jeg har opløst en af Grønlands kendte gruppe QulleQ.

Sådan skriver gruppens sangskriver og komponist Peter Møller-Lynge i en pressemeddelse. Dermed er der sat et uventet punktum for det populære band, der også tæller Martin Steenholdt, Ludvig Petrussen og som frontfigur Nina Kreutzmann. QulleQ har gennem årene udgivet tre cd-er sammen med Nina og en med Lena Johnsen ( Reimer).

Peter Møller-Lynge dannede gruppen QulleQ i 1985 i Aasiaat. Gruppen har givet koncerter fra Nanortalik i syd og Thule Air base og Qaanaaq i nord.

Peter Møller-Lynge og Karl Enok fra rockgruppen Siisisoq modtog i 2000 KODA-Prisen.

Ifølge Peter Møller-Lynge vil han nu skrive en bog og i det hele taget prøve andre udfordringer i den kunstneriske verden.

Powered by Labrador CMS