Gå til hovedindhold

Qooqqut Festival trodser corona

Flere musikfestivaler er aflyst på grund af coronarestriktioner i landet. Men Qooqquts familiefestival holdes som planlagt.

Katuaq holder Qooqqut Festival i dagene 14.-15. august. Det meddeler kulturhuset i en pressemeddelelse.

Ifølge Katuaq holdes familiefestivalen med hyggeligt samvær, aktiviteter og underholdning ”på behørig Corona-afstand”.

- Vi glæder os rigtig meget og er i fuld gang med at gøre klar til festivalen med fantastiske lokale kunstnere. Vi er i løbende dialog med myndighederne for at sikre, at vi tager alle nødvendige forholdsregler, når vi holder festivalen. Det bliver derfor en hyggelig festival med færre gæster, udtaler Katuaqs arrangementschef, Camilla Høg i en pressemeddelelse.

Max 200 deltagere

Festivalen er gratis, men for at overholde myndighedernes restriktioner på forsamlinger, skal man i år have en festivalbillet for at komme ind på festivalområdet.

Der må maksimalt være 250 deltagere til udendørs arrangementer ifølge Selvstyrets bekendtgørelse, der gælder frem til 1. august 2020.

- Vi har valgt at sætte 200 billetter til side for at følge myndighedernes begrænsninger. Vi skal nemlig også tænke på, at kunstnere og andre, der står for aktiviteterne, også kan være der, fortæller arrangementschef Camilla Høg til Sermitsiaq.AG.

Kulturhuset oplyser, at de følger udviklingen nøje og afventer næste melding om restriktionerne vedrørende udendørs forsamlinger.

- Vi håber selvfølgelig, at der kan komme flere. Men vi skal selvfølgelig forholde os til og følge myndighedernes restriktioner, siger Camilla Høg.

Kendte navne i festivalen

Qooqqut Festival holdes for femte år i træk. Familiefestivalen har flere aktiviteter med kunst, Denne Games, historiefortælling og meget mere for hele familien om dagen. Aftenen kan nydes med at lytte til blandt andre Kusernerit, Small Times Giant og Gerth Lyberth.

 

Graffiti MasterClass kickstarter lokale kunstneres murværker
Fremover vil du måske støde ind i en række kunstværker i bybilledet. Lokale kunstnere har været igennem en graffitikultur-MasterClass og produceret en række værker. Værkerne er resultatet af et...
Alle kommuner er enige: Første skoledag med forholdsregler
I alle landets kommuner ringer det ind for første gang efter sommerferien i midten af august, helt som det plejer. Men første skoledag kommer ikke til at forløbe som altid, da der skal tages...
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER