Qilusa: Bevægelsesfestival starter i dag

Grønlands første bevægelsesfestival starter i dag klokken 14:00 i Katuaq. Festivalen åbnes af protektor for idræt, formand for Inatsisartut, Vivian Motzfeldt. Ugen er fyldt med forskellige idrætsmuligheder for både krop og sind for Nuuks borgere.

Kunne du tænke dig at prøve yoga?

Hvad med at indføre mere leg ind i træningen?

Eller bare at se New Zealandske Haka-opvisning?

Qilusa inviterer hele familien til forskellige arrangementer i Nuuk, hvor bevægelse og sundhed kommer i fokus.

- Vi opfordrer jer til at følge de over 100 sjove og anderledes aktiviteter, der foregår rundt omkring i byen i løbet af ugen. Festivalen forener bevægelse, idræt, sundhed og kultur og gennem denne forbindelse og fokus på bevægelse er målet at give et nyt perspektiv på idræt og som kan være med til at vække folks interesse og få flere til at være fysisk aktive. Derfor er der i de fleste aktiviteter et element af nytænkning, som skal skabe nysgerrighed og inspirere til at prøve noget nyt, lyder det i en pressemeddelelse fra Grønlands Idrætsforbund.

Sundeste i 2030

Grønlands Idrætsforbund har en ambition om, at Grønland skal være den mest motionerende land i 2030.

Med en festival, hvor motion og bevægelse er i fokus, er GIF godt på vej.

Her er en udpluk af, hvilke muligheder, der er for Nuuk-borgere:

  • Floorball for ældre
  • After School Yoga
  • Haka-opvisning
  • Filmvisninger i Katuaq
  • Dansetimer
  • Parasport – sport for handicappede

Det fulde program findes på GIF’s hjemmeside.

GIF oplyser, at alle aktiviteter under festivalen er gratis.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS