Qeqqata Kommunia: Næsten fordobling på underretninger af børn

Det er et godt tegn, at antallet af underretninger i Qeqqata Kommunia er steget kraftigt. Det viser, at man er blevet mere opmærksom på de tegn på svigt eller overgreb, der kan være.

Der kommer flere og flere underretninger om børn og unge i Qeqqata Kommunia. De seneste tre år er antallet af underretninger næsten fordoblet.

Kommunaldirektøren i Qeqqata Kommunia, Paneeraq Olsen, glæder sig over, at der nu er mere fokus på området i kommunen.

- Medarbejderne er blevet bedre til at se de faresignaler, som børnene viser når de ikke trives. Det synes jeg, er en god ting, siger hun til Sermitsiaq.AG.

Fordobling

Det er primært i Sisimiut, der er sket en skred i underretningerne. Således er der en stigning på antal 205 underretninger fra 2016 til 2018. I Maniitsoq er der ikke en større stigning på underretninger i samme periode. Således er underretningerne henholdsvis 160 og 188 i 2016 og 2018.

Antal underretninger efter år i Sisimiut er således:

  • 2016: 210
  • 2017: 369
  • 2018: 415

I Maniitsoq ser tallene sådan ud:

  • 2016: 160
  • 2017: 180
  • 2018: 188

Den markante stigning skyldes primært, at kommunen har taget konsekvensen af børnerettighedsorganisationen MIO’ rejserapport fra 2017, og taget til en studietur i Herning for at hente inspiration. Herning Kommunen har fokus på tidlig indsats og har indført en arbejdsmodel, hvor kommunen hjælper barnet i dets nærmiljø, uden at fjerne barnet fra de vante omgivelser.

Qeqqata Kommunia har i den forbindelse oprettet en Qeqqata Model der går ud på at hjælpe børn i deres nærmiljø. I den forbindelse har kommunen arrangeret flere kurser for medarbejderne der arbejder med børn i de daglige. Medarbejderne fik kurser i blandt andet i de forskellige bekymringsbarometre, kriseberedskab og mobning blandt børn.

- Kurserne har givet medarbejderne redskaber til bedre at kunne se børns adfærd når de ikke trives, fortæller Paneeraq Olsen.

Skolerne underretter mere

Kommunaldirektøren i Qeqqata Kommunia oplyser, at kommunen har ansat flere socialrådgivere for at styrke den tidlige indsats i kommunen. En af socialrådgiverne tager ud til de to skoler i Sisimiut og har samtaler med børn, der har brug for det.

- Indtil videre er der kun en socialrådgiver der har en direkte tilknytning til skolerne i Sisimiut. Det er ikke nok, da der er mange børn, der har brug for samtaler. Samtalerne har resulteret i flere underretninger fra skolerne, forklarer Paneeraq Olsen til Sermitsiaq.AG.

Således har der været 45 underretninger fra skolerne i Sisimiut i 2016, 57 underretninger 2017 og 79 underretninger i 2018. Altså næsten en fordobling i løbet af tre år.

I alt har kommunen fået 370 underretninger om børn og unge i 2016 og hele 603 underretninger i 2018.

Kommunen oplyser, at underretningerne ofte kommer fra skolerne, daginstitutioner, sundhedsvæsenet, politiet, familiecentrene og borgerne.

Powered by Labrador CMS