Gå til hovedindhold

Qeqqata Kommunia: Over hver tiende barn har røget hash

Kommunen vil efter en undersøgelse blandt folkeskolebørn igangsætte et større forebyggelsesarbejde som skal mindske rygning, brug af hash og druk blandt børn og unge

Qeqqata Kommunias undersøgelse af skolebørn fra 2018 viste, at 29 procent af 9.-10.-klasserne ryger, 14 procent har drukket sig fulde og 11 procent har prøvet hash.

I konsekvens af undersøgelsen vil kommunen derfor igangsætte en stor forebyggelsesindsats, hvor kommunen blandt andet vil bruge Islands erfaringer, som med succes har bekæmpet druk blandt unge.

Inspiration fra naboøen

- Island har blandt andet sat stort ind på at tilbyde gode sports- og fritidsaktiviteter med kvalificerede trænere og indført hjemmetider for børn og unge. Forældrenes engagement spiller en stor rolle i Islands succes. Som en del af arbejdet med Den Islandske Model indførte Kommunalbestyrelsen i januar 2020 gratis deltagelse i idrætsaktiviteter for alle under 18 år, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Børn og unges frie adgang til idræt skal forebygge uønsket adfærd og skabe gode rammer for at vælge et aktivt fritidsliv. 

- Island har vist, at aktive børn og unge har bedre muligheder for at indgå i gode, sunde relationer med hinanden. Det er væsentligt, at idrætsforeningerne har velfungerende og moderne faciliteter, og Qeqqata Kommunia har derfor ydet et ekstra tilskud til foreningernes indkøb af træningsudstyr i år. Kommunen arbejder også for, at det skal være let at være forening, fremhæves det.

Ny undersøgelse på vej

Den næste undersøgelse vil blive gennemført blandt elever i 5.-10. klasse i august/september.

- På baggrund af resultaterne vil relevante aktører bl.a. skoler, foreninger, fritidstilbud og forældre igangsætte initiativer. Qeqqata Kommunia samarbejder med HBSC Grønland, Center for Folkesundhed i Grønland og Paarisa omkring skolebørnsundersøgelserne og implementering af de efterfølgende initiativer. Borgere og forældre vil løbende blive orienteret om og inddraget i arbejdet, lyder det fra kommunen.

LÆS OGSÅ: Kommune vil bekæmpe druk blandt unge
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER