Qeqertarsutsiaat vil kæmpe mod alkohol og hash

Borgerne i bygden vil arbejde på at komme ud af de mange sociale- og sundhedsmæssige problemer, med det formål at borgerne kan have størst muligt gavn af, af de muligheder den kommende rubinmine Aappaluttoq skaber for bygden.

I to dage har borgerne i Qeqertarsutsiaat drøftet tunge spørgsmål som alkohol, hash og ludomani.

Målet er at komme de tunge sociale- og sundhedsmæssige problemer til livs, som har præget bygden igennem en årrække.

'Kæmpeproblem'
Ud over borgerne deltog også politikere og embedsfolk fra Kommuneqarfik Sermersooq, sundhedsvæsenet, politiet og bygdebestyrelsen konferencen.

I en pressemeddelelse beskriver Kommuneqarfik Sermersooq misbrug af både alkohol og hash samt ludomani som et 'kæmpeproblem i bygden'.

Efter en række oplæg har borgerne selv i grupper formuleret en række forslag til, hvordan man kan styrke den forebyggende indsats.

Rubinmine giver håb
Bygdebestyrelsen har tidligere fortalt, at de har store forventninger til, at Qeqertarsuatsiaat kan få gavn af rubinminen i Appaluttoq, som netop er ved at komme i gang.

Men for at udnytte dette potentiale, skal det tages hånd om misbrugsproblemerne. mener bygdebestyrelsesformand for Qeqertarsuatsiaat og Kapsillit, Jonathan Jakobsen.

- Vi må tage hånd om de mange sociale- og sundhedsmæssige problemer der efterhånden præger Qeqertarsuatsiaat, inden den kommende rubinmine Aappaluttoq, forhåbentlig skaber flere i arbejde i bygden, sagde han i sit oplæg ved konferencen.

Konferencen mundede ud i et slutdokument med både kortsigtede og langsigtede mål.

Slutdokumentet sendes til Selvstyret og Kommuneqarfik Sermersooq.

Konferencen var arrangeret af forvaltningen for velfærd, arbejdsmarked og erhverv i Kommuneqarfik Sermersooq.

Powered by Labrador CMS