Qaqortoq: Sikkert at færdes på Storsøen

Borgerne i den sydgrønlandske by kan trygt færdes på isen, melder politiet.

Arkivfoto

Politiet og brandvæsnet i Qaqortoq har været ude og måle tykkelsen på isen hele vejen rundt i kanten af Storsøen i Qaqortoq.

- I den forbindelse kan vi nu meddele, at borgerne sikkert og trygt kan færdes på isen, uden frygt for at den knækker, skriver politiet på deres facebookside.

Storsøen er vandsø, og det er derfor ikke tilladt at køre med snescooter på isen. Søen giver gode mulighed for spadserture eller skiture om vinteren og er altså nu sikker nok til færdsel til fods eller med ski.

Powered by Labrador CMS