Gå til hovedindhold

Qaanaaqs handicapforening støtter Tilioq

Den nystiftede handicapforening i Qaanaaq bakker op om Tilioqs rejserapport, der vidner om store udfordringer på handicapområdet.

Handicapforeningen i Qaanaaq kan ikke være mere enig i Tilioqs rejserapport ”Tilioq i Nord”.

- Jeg regner med, at rapporten vil gavne og gøre forholdene for personer med handicap i Qaanaaq bedre. Nu må vi se, om der sker forbedringer i forvaltningen, siger Korna Nielsen, der er formand for handicapforeningen i Qaanaaq.

Korna Nielsen er stået frem i Tilioqs rapport. Hun er mor til et voksent barn med handicap, der stadig bor hjemme hos forældrene, da der ikke er en beskyttet boenhed i Qaanaaq.

Rejsen gør gavn allerede

Korna Nielsen bemærker, at Tilioqs rejse til Qaanaaq i maj 2020 allerede gør gavn for byen. Dog i langsomt tempo:

- Som et eksempel kan jeg fortælle, at socialforvaltningen besluttede sig for at søge om en støtteperson for en person med handicap i starten af september. En støtteperson som skal begynde så hurtigt så muligt.

- Men socialforvaltningen er ikke vendt tilbage, selvom de siger, de gerne vil ansætte en støtteperson så hurtigst så muligt, siger Korna Nielsen.

Klar til kampen

KNIPK, der er landsorganisation for handicapforeninger i Grønland tog i juni til Qaanaaq for at hjælpe lokalbefolkningen med at stifte en lokal handicapforening.

Bestyrelsen i den nye forening planlægger at holde møde med medlemmer hver måned, så der holdes øje med udviklingen. Også rejserapporten vil stå på dagsordenen til bestyrelsens næste møde.

- Jeg ser frem til at høre bestyrelsens holdning til rapporten, siger Korna Nielsen.

Borgmester i Avannaata Kommunia Palle Jerimiassen glæder sig over den nye handicapforening.

- Vi kan jo ikke bare stå og pege på udfordringerne fra Ilulissat eller Nuuk. Vi har brug for lokalbefolkningen til at pege konkret på udfordringerne. Når de kommer med udfordringer og løsningsforslag, så går vi gerne med dem, siger han til Sermitsiaq.AG.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER