Qaanaaq synker

– Hvorfor skal vi betale motorafgift, når vejene ikke er til at køre på, ­spørger entreprenør Kim Fritze.

?De største bygge- og anlægsopgaver i Qaanaaq består i at rette huse op, som er blevet skævvredet af det løse fundament. Foto:?Dan D. Normann.

Qaanaaq er i ordets bogstavelige forstand ved at synke.

Byen blev i 1953 anlagt i et elvleje uden fast fjeld, og de globale klimaændringer i disse år får husene til at synke.

– Boligstandarden i Qaanaaq er under al kritik, siger entreprenør Kim Fritze, som har arbejdet som tømrer i byen i 18 år.

Husene og udhusene glider fra hinanden, og det sprænger rørene fra oliefyret og vandtanken, placeret i udhuset.

Vinduer og døre slår sig så voldsomt, at folk har svært ved at komme ud af deres eget hjem.

– Ja, selv hallen er begyndt at synke, fortæller Kim Fritze.

Også sundhedsvæsenet mærker resultatet af de utætte boliger, ramt af skimmelsvamp: Aldrig er der blevet konstateret så mange lungesygdomme blandt børn som i dag.

– I GTO-tiden skulle fundamentet til et Illorput-hus være 170 centimeter dybt, men i dag er kravet kun 120 centimeter, siger Kim Fritze.

Og det har vist sig at være en katastrofe i en tid med klimaændringer, som får permafrosten til at smelte.

Læs mere i Sermitsiaq nr. 46.

Powered by Labrador CMS