Gå til hovedindhold

Putins topmoderne raketter meldes skudt ned over Ukraine

Russiske raketangreb med blandt andet hypersoniske våben på Ukraine er helt forpurret, siger kommandant.

Ukrainske styrker har nedskudt alle 18 raketter af forskellige typer, som Rusland har affyret mod Ukraine natten til tirsdag under et omfattende angreb.

Det siger den øverste kommandant for den ukrainske hær, Valeriy Zaluzhnyi.

Blandt de nedskudte raketter er seks hypersoniske missiler, der er i stand til at bevæge sig med fem gange lydens hastighed. Det siger den ukrainske forsvarsminister, Oleksiy Reznikov, ifølge AFP.

- Endnu en helt utrolig succes for det ukrainske luftvåben, skriver han på Twitter.

De nyudvikle hypersoniske raketter kendes under navnet Kinzhal. Præsident Vladimir Putin har ved tidligere lejligheder hævdet, at de er i stand til at bryde igennem ethvert luftværn. At de langt overgår USA's militære teknologi.

Omfattende raketangreb

Der er i løbet af natten meldt om et omfattende raketangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv.

Ukrainske talspersoner har kaldt nattens raketangreb "helt exceptionelt" intense.

Zaluzhnyi oplyser på mediet Telegram, at Rusland fra fly affyrede seks af de hypersoniske Kinzhal-raketter.

Ni krydsermissiler af typen Kalibr blev sendt af sted fra skibe i Sortehavet. Og tre Iskander-raketter var affyret fra jorden mod Ukraine.

Seks Shahed-droner fremstillet i Iran blev også skudt ned. Det samme gjaldt for tre overvågningsdroner, oplyser han.

Tidligere på natten hed det, at Rusland havde iværksat et voldsomt angreb mod Kyiv. Det var det ottende luftangreb mod Kyiv alene i maj.

Opgraderet raketforsvar

Serhij Popko, lederen af Kyivs militære administration, kaldte tidligere på morgenen angrebet usædvanligt.

- Det var helt exceptionelt i sin tæthed, skriver han på Telegram.

Sirener og eksplosioner begyndte at lyde omkring klokken 03.30 natten til tirsdag (02.30 dansk tid).

De første meldinger om angrebet kom fra Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko.

- Luftforsvarssystemer arbejder mod mål, skrev han på Telegram.

Han uddybede senere, at der i to af Kyivs distrikter var en særlig fare for faldende vragrester.

Ukraines raketforsvar er blevet betydeligt opgraderet de seneste måneder. Det har blandt andet modtaget og er ved at modtage avancerede luftværnssystemer fra USA samt Frankrig og Italien.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER