Gå til hovedindhold

Putin vil placere atomvåben i nabolandet Belarus

Ruslands præsident siger, at han vil gøre det samme som USA gør: Placere atomvåben hos allierede.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger ifølge det russiske nyhedsbureau Tass, at Rusland vil placere taktiske atomvåben i Belarus.

Han siger, at der er indgået en aftale med Belarus om at stationere de taktiske atomvåben på nabolandets territorium. Det sker på anmodning fra Belarus.

Ifølge Putin har præsidenten i Belarus, Aleksandr Lukasjenko, gennem længere tid taget spørgsmålet op om russiske atomvåben på belarusisk jord.

- Vil ikke krænke aftale

- Vi er blevet enige med Lukasjenko om, at vi vil placere taktiske atomvåben i Belarus, lyder det.

Putin siger, at det ikke vil krænke aftalen om ikke-spredning af atomvåben (NPT).

Han konstaterer, at det er det samme, som USA gør, når det placerer atomvåben hos europæiske allierede.

- Belarus' anmodning om disse våben fra Rusland er ikke usædvanlig, siger han ifølge Tass.

Grænser op til Ukraine

Rusland har gennem længere tid spillet op til, at Belarus kan få en mere aktiv rolle i den krig, som Rusland har påført Ukraine.

Belarus grænser op til både Rusland og Ukraine.

Taktiske atomvåben har aldrig været anvendt i krig. De er udviklet til at kunne udslette en fjende og dennes militære udstyr på kamppladsen. I modsætning til strategiske atomvåben der kan udslette lande.

Putin har gentagne gange siden den russiske invasion i Ukraine 24. februar sidste år i slet skjulte vendinger truet Ukraine og Vesten med de russiske atomvåben.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER