Punktum for julecuppen

Så er Brugseni Julecup 2011 vel overstået

GSS’ herrer mod NÛK’s ditto endte i en brag af finale i Brugsens Jule Cup 2011. Foto: GSS-håndbold

Med to rigtig gode finaler, sluttede 2011's Brugsen Julecup hos damerne mellem GSS og NÛK. Det samme hos herrerne.
Hos damerne kom GSS bedst fra starten, som de så kontrollerede gennem hele kampen. GSS vandt da også 1. halvleg med 16-11, hvor især Najaaja Lyberth førte tropperne an. Derefter tog Panu P. Grønvold over hos GSS efter pausen. Hos NUK spillede Karen Marie Kyed Meyer 2 gode halvlege, men det var desværre ikke nok for NUK. GSS vandt kampen med 28-19. Efter kampen blev Najaaja Lyberth kåret som bedste spiller hos GSS, mens Karen Marie Kyed Meyer blev kåret som bedste spiller hos NUK. Under hele turnering blev Mie Rasmussen og Najaaja Lyberth topscorer hos damerne, men da Mie Rasmussen kun brugte 2 kampe til at score 21 mål blev hun kåret som topscorer hos damerne.

Hos herrerne blev det en meget lige og spændende kamp. Halvlegsresultatet viste også sit tydelige sprog, idet GSS kun førte med 17-16. I 1. halvleg viste Miki Duko Sørensen sin klasse hos NUK, idet han fra stregen viste klasse. Det samme kunne man se hos GSS, da Andreas Lorentzen også var godt spillende i stregen. Efter pausen fulgtes holdende pænt ad, men da Miki A. Heilmann og Miilu Rosing hos GSS strammede grebet an, kunne NUK ikke følge med i de sidste minutter af kampen. GSS vandt kampen med 29-25. Efter kampen blev Miki A. Heilmann kåret som bedste spiller hos GSS, mens Ludvig Svendsen blev kampens spiller hos NUK. Som turneringens topscorer blev det Miilu Rosing fra GSS med sine 19 scoringer.

Powered by Labrador CMS