Prognose: Økonomien i enorm vækst
Økonomisk Råd forventer en vækst i den grønlandske økonomi på 3,9 procent, hvilket er mere end en fordobling i forhold til 2019, hvor man forudser at lande på 1,8 procent.
Økonomisk Råd har opjusteret vækstforventningerne for den grønlandske økonomi, men peger på, at coronavirus-udbredelsen kan påvirke væksten negativt i konsekvens af, hvis handelspartneren Kina yderligere isoleres.
Det er lufthavnsbyggerierne, den generelle investeringslyst i boligbyggeri og forhøjede rejekvoter, der ligger til grund for den høje prognose, oplyste Anders Møller Christensen fra Økonomisk Råds formandskab under Økonomisk Råds temaseminar på Hotel Hans Egede lørdag.
Selv om rejepriserne igennem det seneste år har været faldende, så mener Økonomisk Råd, at kombinationen af topmoderne rejetrawlere, som både Polar Seafood og Royal Greenland har taget i anvendelse, og de øgede rejekvoter vil resultere i, at kvoterne bliver opfisket, hvilket skal være med til at bære væksten i landets økonomi.
Fremskrivninger
Økonomisk Råd havde lavet en særlig analyse af fiskepriserne og nogle fremskrivninger på grundlag af de prisfald, som man så i 2019.
- Hvis man fremskriver fiske- og skaldyrspriserne fra 3. kvartal 2019, så vil det i 2020 medføre et fald på syv procent i perioden 2018-2020. I forhold til 2018 vil landskassen gå glip af 70 millioner kroner i ressourcerenteafgift, oplyste Anders Møller Christensen, der imidlertid mente, at scenariet vil være knap så drastisk på grund af kvoteforhøjelsen på rejer.
En anden prognose, hvor man tog udgangspunkt i en prisafdæmpning på to procent vil udløse et fald i de offentlige indtægter på 150 millioner kroner.
Opbyg en buffer
- Ressourcerenteafgiften er en vigtig indtægtskilde for landskassen. I 2018 lå den på 425 millioner kroner. Hvis man ikke i de gode år med høje fiske- og skaldyrspriser opbygger en buffer til år med lavere priser, så kan samfundet få problemer, fastslog Anders Møller Christensen og henviste til de protester, der opstod, da man indførte afgifter på visse varer for blandt andet at have råd til at finansiere et beskæftigelsesfradrag og en sænkning af selskabsskatten.
På sin egen afdæmpede facon sendte Anders Møller Christensen en kraftig opfordring til politikerne om at komme i gang med at slanke den offentlige sektor.
Det offentlige skal slankes
- Et kerneelement er, at der skal findes besparelser i det offentlige på 600 millioner kroner frem til 2030. Der er ti år tilbage, hvilket svarer til en årlig reduktion på 60 millioner kroner. Det er en rasende god ide at komme i gang med den øvelse hurtigst muligt, understregede Anders Møller Christensen med direkte adresse til politikerne i Inatsisartut og Naalakkersuisut.