Professor om inuit-register: Det er grønlandske inuits ret og ansvar

Grønlandske Inuit er i deres gode ret til at oprette et register, som foreslået af Naleraq. En lang række forudsætninger for optagelse i registret kan komme i spil, vurderer juraprofessor.

Rachael Lorna Johnstone vurderer, at inuit i Grønland har ret til og ansvar for at lave et register. Flere kriterier kan bruges for optagelse i registret.

Naleraq har stillet forslag på efterårssamlingen om, at der bør oprettes et register over, hvem der i Grønland tilhører inuit.

Registereret skal desuden danne grundlag for et valgregister, mener partiet.

Juraprofessor ved Ilisimatusarfik, Rachael Lorna Johnstone, har forsket i internationale menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder, og hun fortæller, at det er grønlandske inuits ret og ansvar at lave et sådan register:

- Det er både en ret og et ansvar for de grønlandske inuit at etablere reglerne for medlemskab af deres eget politiske fællesskab, skriver Rachael Lorna Johnstone i en skriftlig kommentar til Sermitsiaq.AG.

Flere kriterier kan komme i spil

Med hensyn til hvem der skal kunne optages i registret, har Naleraq i deres forslag henvist til kriterierne for optagelse i det norske valgmanntallet, der giver ret til at stemme til Sametinget:

  • have samisk som hjemmesprog, eller
  • har eller har haft en forælder, bedsteforælder eller oldeforælder med samisk som hjemmesprog, eller
  • er barn af en person, der er eller har været på valglisten, kan gøre krav på at blive optaget på valglisten.

Rachael Lorna Johnstone vurderer, at der er et bredt udvalg af kriterier, der kan komme i spil:

- De har flere muligheder for, hvordan man gør dette, herunder at tage udgangspunkt i den nuværende valgbog, fødested, slægt fødested eller sprog, bopælsår eller en kombination af disse.

Vigtigt element i suverænitet

- Der kan også laves bestemmelser om, at nye medlemmer kan søge om optagelse, ligesom stater optager nye borgere, skriver hun

Juraprofessoren uddyber, at retten til at bestemme, hvem der er medlem af det politiske fællesskab er et af de vigtigste elementer af suverænitet i nationalstater, hvilket ikke har været gældende for Grønland:

- De indfødte grønlændere valgte ikke, hvilke andre der ville komme til at bo i deres land og endda ende med at dominere dem politisk og økonomisk i århundreder. Grønland var med andre ord koloniseret, forklarer Rachael Lorna Johnstone.

Som en konsekvens af koloniseringen har Inuit i Grønland ret til afkolonisering. Juraprofessoren henviser her til, at der en diskussion om, hvorvidt Grønland fortsat er en koloni eller om Grønland blev lovligt afkoloniseret i 1953, da det blev integreret i Kongeriget Danmark.

Har ret til at bestemme over medlemskab

- Kort sagt er grønlænderne enten et kolonialt folk (i henhold til FN's Generalforsamlings resolutioner 1514 og 1541 fra 1960) eller et oprindeligt folk (i henhold til ILO-konvention 169 af 1989 og FN-erklæringen om oprindelige folks rettigheder fra 2007). I begge tilfælde har de ret til selvbestemmelse, selvom omfanget af denne ret er forskellig.

- Et kolonialt folk har ret til fuld uafhængighed, men oprindelige folk har mere begrænsede rettigheder til at styre deres egne anliggender i den eksisterende stat. Men i begge tilfælde er en af de iboende rettigheder for det folk, der er blevet koloniseret, retten til at bestemme sit eget medlemskab, forklarer Rachael Lorna Johnstone.

Powered by Labrador CMS