Professor har gransket fiskeriet: Potentiale for større indtjening i Grønland

Med mere stabile rammevilkår i fiskeriet efter hellefisk og torsk, vil disse fiskerier kunne udvikles og øge værdiskabelsen i det grønlandske fiskeri, vurderer professor.

Ifølge professor Niels Vestergaard vil mere stabile rammer om fiskeriet efter torsk og til dels hellefisk give virksomhederne bedre muligheder for at planlægge produktion og forarbejdning af råvarene. Det kan på sigt øge værdiskabelsen og indtjeningen til Grønland.
Offentliggjort

Kan Grønland tjene flere penge på fisk og skaldyr, som i forvejen er landets vigtigste og mest værdifulde ressource?

Det spørgsmål har Naalakkersuisut fået undersøgt i en omfattende analyse af de såkaldte værdikæder i det grønlandske fiskeri.

Konklusionen er, at der er potentiale for forbedringer af indtjeningen i Grønland, men også at Grønland har nogle effektive fiskerivirksomheder, der allerede har optimeret indtjeningen på en række fiskeprodukter, fortæller professor ved Syddansk Universitet Niels Vestergaard, der har gennemført analysen.

87 procent af værdiskabelsen er i Grønland

Rapporten blev udarbejdet i 2020 men er først blevet offentliggjort af Naalakkersuisut dette forår. I analysen præsenteres værdikæderne for 11 produkter, og den overordnede konklusion med hensyn til kroner og øre lyder:

"De 11 værdikæder har en produktion i færdigvarer på 75.000 tons i alt med en samlet salgsværdi på 3.390 mio. kr. Salgsværdien er værdien, når produktet sælges af den grønlandske del af værdikæderne til aftagere."

"I den grønlandske del af den samlede værdikæde er værdiskabelsen i Grønland 87 pct. og udenfor Grønland 13 pct. af salgsværdien."

Konklusionen dækker over, at Niels Vestergaard har fulgt fiskeprodukterne så langt, det har været muligt, på baggrund af data leveret af de største grønlandske fiskerivirksomheder. På et tidspunkt sælges produktet til eksempelvis en kinesisk grossist, og så er det ikke længere muligt at følge og analysere værdiskabelsen, da den kinesiske virksomhed ikke har interesse i eller er forpligtet til at udlevere sine data.

Rejefiskeriet er forbilledligt

Niels Vestergaard siger med baggrund i sine undersøgelser, at hvis politikerne vil forbedre værdiskabelsen i fiskeriet i Grønland, kan de skele til vilkårene i rejefiskeriet:

- Der er nogle af værdikæderne, der er stærkt optimeret, men der er også nogle steder, man kan sætte ind og på sigt øge værdiskabelsen og indkomstdannelsen i Grønland, siger Niels Vestergaard til Sermitsiaq.AG og fortsætter:

- Et godt eksempel er på rejerne, hvor det helt generelt kører rigtigt godt, for der har man haft helt faste rammer omkring rejefiskeriet i mange år. Det betyder, at man nogenlunde ved, hvad man skal ud og fange næste år, man ved, man får de her størrelser, og på den måde kan man planlægge produktionen.

Hellefisk og torsk kan optimeres

- Dermed ikke sagt, at man ikke kan øge værdiskabelsen ved eksempelvis at lave lagerejer eller ompakning i Grønland, tilføjer han. Niels Vestergaard understreger, at en flytning af den type produktion vil forudsætte at eksempelvis arbejdskraften er til rådighed i Grønland, og øvelsen bør foregå i tæt samarbejde med virksomhederne.

Nedenfor ses en illustration af værdiskabelsen i produktionen af lagerejer, hvor professor Niels Vestergaard vurderer, at værdiskabelsen kan øges i Grønland under de rette betingelser:

Enten kan salgsprisen øges ud af Grønland, hvilket er muligt, hvis de kogte og pillede rejer til lagerejer kan identificeres som værende af en særlig kvalitet eller ved at flytte hele eller dele af produktionen af lagerejer til Grønland, konkluderes det.

Vanskeligt at starte specialiseret produktion

- Vedrørende torsk og til dels hellefisk er der meget usikre forhold. Der er ikke sikkerhed om, hvor stor TAC'en bliver. Den bliver måske endda forøget henover året.

- Dermed får man nogle andre produkttyper, hvor man siger, jamen vi kan altid flække torsk, eller vi kan fryse en hellefisk ind hel og sende den af sted. Men at starte en specialiseret produktion op er langt mere vanskeligt. Du skal kende forholdene næste år og lave produktionsplanlægning, hvis du skal udvide din værdikæder, siger Niels Vestergaard.

Nedenstående tabel viser værdiskabelsen ved produktion af torskefileter i udlandet. Hvis arbejdskraften var til rådighed i Grønland, kunne en større del af værdiskabelsen flyttes her til landet, lyder vurderingen.

Hvis den nødvendige arbejdskraft og råvaremængde til rådighed i Grønland kunne en større del af indkomstdannelsen flyttes til Grønland ved produktion af torske-filet.

De konkrete anbefalinger for at sikre stabilitet handler blandt andet om, at Naalakkersuisut begynder at overholde de biologiske anbefalinger i eksempelvis fiskeriet efter torsk:

Taler for individuelt omsættelige kvoter

- (..) forvaltningen af fiskeriet, har udfordringer, da torskebestanden ikke er af en robust størrelse samtidig med, at der fastsættes kvoter, som ligger langt over de biologiske anbefalinger. Med denne usikkerhed giver det samlet set et ringe grundlag for, at de grønlandske aktører vil investere i værdikæden, herunder at etablere produktion af filet i Grønland, står der i Niels Vestergaards analyse.

Vestergaard fremhæver også uddannelse af arbejdskraft samt hvad han ser som fordele ved individuelt omsættelige kvoter:

- Et olympisk fiskeri giver incitamenter til at fange så meget som muligt inden den samlede kvote er opfisket og fiskeriet lukker; mens et fiskeri baseret på individuelt omsætteligt kvoter (IOK) giver mulighed for både kortsigtet og langsigtet planlægning af produktionen i både fiskeriet og på landanlæggene og for en ordentlig behandling af fangsten, inden den landes.

Powered by Labrador CMS