Problemer med telefonerne på Sisimiut Sygehus

Et servernedbrud betyder, at det er svært at komme i kontakt med sygehuset. En nødtelefon er sat op.

Sisimut Sygehus er her til morgen ramt af et servernedbrud. Det skriver sundhedsvæsenet i en pressemeddelse.

Nedbrudet påvirker både adgang til journaler og telefonsystemerne.

Det betyder, at telefonlinjerne desværre ikke er stabile, hvilket blandt andet berører ambulancetelefonen. Ved problemer med forbindelse til sundhedsvæsenet i Sisimiut på de sædvanlige telefonnumre er der opsat følgende akutnummer som kan benyttes: 53 29 17.

Det vil kun være muligt at bestille tid for akutte henvendelser i dag, fredag.

Allerede planlagte tider fastholdes, men der kan forventes ekstra ventetid.

Sundhedsvæsenet beklager problemet og arbejder på at få løst fejlen hurtigst muligt.

Det er langt fra første gang sundhedsvæsenet er ramt af computernedbrud. Alene i år blev man ramt af endnu mere omfattende nedbrud i både marts og august.

Powered by Labrador CMS