Problemer for sælskindsindhandling fortsætter

Sælskindsindhandlingsmedarbejderne i bygderne havde store forventer til Great Greenlands nye grønlandske direktør, der imidlertid skuffer. Men direktøren maner til ro og lover bedre arbejdsforhold.

Der er ingen fiskefabrik i Kangersuatsiaq, der har omkring 150 indbyggere, og indhandling af sælskind har derfor en stor betydning for fangerfamiliernes økonomi. Alligevel bliver indhandlingen indstillet omkring tre gange om året, på grund af mangel på frysekapacitet.
Offentliggjort

Hvert år ender hundredvis af sælskind direkte ude i havet på grund af mangle på indhandlingsfaciliteter i flere byer og bygder, skriver avisen Sermitsiaq.

Derfor har Preben Møller, der er den første grønlandske direktør for Great Greenland, arbejdet på højtryk for at øge antallet af nye indhandlingsanlæg i byer og bygder. Konkret er det lykkedes at øge de 36 indhandlingsanlæg med to yderligere nye anlæg i Ittoqqortoormiit og Itilleq til i alt 38. Derudover er der planer for etablering af nye anlæg i Niaqornaarsuk og Qeqertarsuaq.

Direktøren har også prioriteret at forhøje indhandlingspriserne på sælskind. Til stor glæde for fangere blev priserne sidste år sat op med 20 procent.

Men Dorthe Løvstrøm, der er sælskindsindhandlingsmedarbejder i Kangersuatsiaq ved Upernavik, er skuffet over, at den nye direktør ikke har formået at rette op de dårlige arbejdsforhold og lave lønninger, som hun mener har stået på i alt for mange år.

Great Greenland har siden udnævnelsen af Preben Møller igangsat flere tiltag og undersøgelser, der endegyldigt skal bane vejen for at forbedre forholdene for både medarbejdere og samarbejdspartnere. De mangeårige problemer med mangel på fryseanlæg til opbevaring af sælskind bliver nu ligeledes undersøgt og forventes løst i de kommende år, forklarer direktøren og maner til ro.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS