Prisstigninger: Grønne afgifter rammer Grønland hårdt

Både danske og europæiske politikere har tårnhøje ambitioner om at flytte energiforbruget over på fossilfrie brændstoffer – og det koster de grønlandske forbrugere dyrt, selv om skatter og afgifter i kraft af selvstyreloven er Naalakkersuisuts ansvar.

For der kun forbrugerne til at betale, når fragt og flyvning bliver pålagt nye afgifter. De nye grønne afgifter rammer fragtraterne – og en kommende flypassagerer-afgift rammer alle, der flyver mellem Danmark og Grønland.

CO2-afgift på bunkerolie

Fra nytår indfører EU en CO2-afgift på al skibstransport ind og ud af EU. Det rammer Royal Arctic Line hårdt – og rederiet har set sig nødsaget til at forhøje fragtraterne fra nytår med foreløbig en procent, som lægges oven i det tillæg, som selskabet i forvejen opkræver for at kompensere for olieprisstigninger og valutasvingninger – det såkaldte BAFCAF.

Men reelt ved Royal Arctic Line ikke, hvad den nye afgift til EU kommer til at koste, så afgiften kan sagtens blive endnu højere.

Kort fortalt bliver afgiften opkrævet ved, at rederierne skal købe CO2-kvoter – de såkaldte ETS. De handles på en børs – og prisen afspejler udbud og efterspørgsel. I øjeblikket svinger prisen på en ETS mellem 76 og 92 euro, men vi kan forvente, at prisen vil stige i fremtiden, simpelthen fordi der bliver større efterspørgsel, fortalte tidligere direktør i Royal Arctic Line Verner Hammeken til Sermitsiaq tilbage i august (Se Sermitsiaq 2023/34).

Der går cirka 3,1 ETS på et ton bunkerolie, som i dagens priser koster cirka 4.700 kroner. Tukuma Arctica bruger knap 700 tons fuel på en rotation mellem Danmark og Grønland.

Pengene går i EU’s kasse

CO2-afgiften, som i den sidste ende skal betales af de grønlandske forbrugere og virksomheder, skal Royal Arctic Line aflevere uden nogen som helst garanti for, at pengene vil vende tilbage til Grønland igen i form af støtte. Men det er EU’s ambition at oprette en enorm form, der skal støtte store energiprojekter – blandt andet vandkraft, hvor elektricitet omdannes til brint eller ammoniak i den såkaldte Power to X-proces, der også er inde i billedet, når Nukissiorfiit og NunaGreen i de kommende år udbygger den grønlandske kapacitet på det område.

Flere kilder vurderer overfor Sermitsiaq, at det vil være en oplagt mulighed for Grønland at søge EU om midler til udbygningen af vandkraften i lighed med den støtte, som EU netop har bevilget til Tusass til udbygningen af de grønlandske søkabelforbindelser.

Anderledes ser det ud med den afgift, som Danmark fra 2025 indfører på alle flyvninger. For det danske Folketing har på forhånd besluttet, at indtægterne herfra skal gå til rent danske formål til de danske pensionister.

Flypassagerafgiften bliver i første omgang fra 2025 på 30 kroner pr passager til Grønland. Afgiften forhøjes i 2030 til 50 kroner.

Afgiften forventes frem til 2030 at indbringe i knap 2,2 milliarder kroner. Udover milliarden til grønne flybrændstoffer, skal 550 millioner kroner bruges til at støtte de små regionale danske lufthavne, mens resten – anslået 610 millioner kroner – skal gå til at forhøje den såkaldte ældrecheck, som gives til de danske folkepensionister, der kun har folkepensionens grundbeløb at leve for. Ældrechecken er i dag på 19.200 skattepligtige kroner årligt. Det beløb skal forhøjes med 4.700 kroner, meddelte skatteminister Jeppe Bruus (S), da afgiften blev fremlagt. (Se Sermitsiaq 2023/46).

Flyafgift skal betale danskernes pension

Reelt betyder flypassagerafgiften, at grønlandske pensionister nu kommer til at betale for, at danske pensionister får forhøjet pensionen.

Det har fået IA’s folketingsmedlem Aaja Chemnitz til at tage sagen op over for skatteministeren.

- Flyafgiften er en forhøjelse af en allerede meget dyr billet. Vi skal støtte op om den grønne omstilling herhjemme og globalt. Men det er skævt, at grønlandske forbrugere skal betale for en supplerende pensionsydelse i Danmark for at kunne komme hjem til Grønland, siger Aaja Chemnitz.

Det grønlandske medlem af Folketinget frygter også, at flypassagerafgiften vil ramme den turisme, som skal komme med de nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.

- Der en klar forventning om, at de nye atlantlufthavne skal bringe flere turister til Grønland, hvortil turismen er en af Naalakkersuisuts primære erhvervsøkonomiske satsninger. Jeg er bange for, at flyafgiften vil afskrække flyrejsende turister fra at besøge Grønland.

Aaja Chemnitz har foreløbig ikke fået noget ud af at række ud til den danske skatteminister, men trøster sig med, at afgiften foreløbig ligger på det laveste niveau – altså 30 kroner – i lighed med det, som danske indenrigspassagerer skal betale.