Gå til hovedindhold

Prins Christian brudesvend for Victoria

Den danske prins er en af i alt 10 brudebørn ved kronprinsesse Victorias bryllup på lørdag.

Selv om han kun er fire år gammel, så er lille prins Christian allerede klar til sine første officielle forpligtelser.

Det svenske hof har netop offentliggjort listen over de børn, der skal være brudepiger og -svende ved kronprinsesse Victorias bryllup på lørdag.

Og her er prins Christian det yngste barn og den ene af blot to drenge i følget

Han får selskab af to andre kongelige børn: Den hollandske prinsesse Catharina-Amalia på seks år og prinsesse Ingrid Alexandra, der er datter af det norske kronprinspar, Mette-Marit og Haakon.

Derudover er børnebørn til både kong Carl Gustafs søskende og fra dronning Silvias familie med som brudepiger og brudesvende.

Og endelig er Daniel Westlings to niecer, Hedvig på 11 og Vera på 6 år med som brudepiger.

Store dele af Europas kongelige ventes til Stockholm i løbet af de kommende dage for at deltage i festlighederne omkring brylluppet. Blandt andet skal kronprins Frederik og kronprinsesse Mary deltage i brudeparrets ungdomsfest torsdag aften, og fredag ventes hele den danske kongelige familie at deltage ved en stor gallakoncert i Stockholms koncerthus.

Dog deltager prins Joachim ikke i brylluppet, da han i stedet har overtaget hvervet som rigsforstander herhjemme.

Selve brylluppet finder sted lørdag kl. 15.30.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER