Prestigebyggeri deler vandene

En øjebæ eller en arkitektonisk genistreg, der vil begejstre i årene fremover?

Med sine nye 25.000 markante kvadratmeter afkræver hjemstedet for selvstyrets departementer og det nye Nuuk Center en holdning fra beskueren.

Nogle er henrykte over bygningens alternative udformning på Store Slette. Andre fnyser af dens ydre beklædt af et gråt gitter af strækmetal. Allerede mens byggeriet stod på, begyndte øgenavne at opstå.

– Den nye anstalt, lød det blandt nogle af bygningsarbejderne og malerne på grund af gitterværket, der løber langs mange af vinduerne.

Endeligt opført kom et ny øgenavn på nogles læber.

– Rivejernet.

Partner i KHR Arkitekter og professor på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler, Jan Søndergaard, har været med til at tegne bygningen, og han ærgrer sig.

– De der fantasinavne er noget af det værste, siger han.

Læs også "Når sneflokke kommer vrimlende"

Se også "Nuuk: Flere billeder fra åbningen"

Se også "Galleri: Åbning af Nuuk Center"

Trækker vejret
Jan Søndergaard har ikke selv set bygningen efter opførelse og ville gerne have været i Nuuk for at forklare hensigten bag designet for dermed at skabe klarhed og udrydde misforståelser.

– Jeg synes jo, det er helt anderledes poetisk og smukt at bruge metallet på den måde end med trapezplader, som man vist også anvender meget i Grønland og Færøerne til at beklæde gamle træhuse med. De ser tunge ud, mener Jan Søndergaard.

– Det er langt fra første gang arkitekter laver noget, folk tager afstand fra, men senere kan de godt se idéen i det., siger Jan Søndergaard.

Klikker man ind på hjemmesiden for nybyggeriet hos KHR Arkitekter er der en forklaring.

"Alle bygningens overflader er tænkt plane og i farvenuancer inspireret af det varierende himmellys i det omgivne landskab. Bygningen skal opleves i sammenhæng med refleksioner fra himmellyset som visuel forlængelse over landskabets ”vejrtrækn-ing", skriver KHR Arkitekter med bindestreg.

Symboliserer snebjerge
Bygherren MT Højgaard forklarer på sin hjemmeside, at byggeriets skrånende linjer og matte facade skal symbolisere is, snebjerge og Nuukfjordens vandflader.

Bygningen er herefter opført i beton og stål med facader i aluminiumspaneler og glas samt altså det kontroversielle metalgitter.

– Der synes jeg, vi træffer det rigtige valg. Vi prøver bryde størrelserne ved at gøre ting gennemsigtige. På den måde skulle huset gerne opleves som mindre og den helt store tanke er, at det kan gå hen og lege med lyset, så det bliver en meget levende facade. Det håber jeg meget, folk vil synes er lykkedes.

Nogle mener, at det ser ud, som om metalgitteret nogle steder er forkert sat på. Kan det været sket?

– Det kan være iltet forkert. Hvis strækmetallet kommer fra lager eller fabrik kunne man forestille sig, at der er nogle nuancer i det, så det ikke ser helt ens ud. Det vil foretage sig over tid, siger Jan Søndergaard.

I Sermitsiaq nummer 33 kan du blandt mere læse om, hvorfor arkitekten mener, at selvstyret har begået en stor fejl i forbindelse med kontortårnet, om hvorfor selvstyret modsat Nuuk Center har fravalgt, at metalgitteret på facaden også smyger sig henover kontorvinduerne, og du kan høre, hvorvidt der opstår is- og sneaflejeringer, når Kong Vinter sender sine sneflokke imod facaden og dens metalgitter.

Køb Sermitsiaq nummer 33 her: