Premiere: Unges tanker om selvmordsforebyggelse offentliggøres

Qamani, en dokumentar om unges tanker og meninger omkring forebyggelse af selvmord har premiere i aften, hvor der vil være debat bagefter. Det er MIO, der stå bag projektet.

Selvmordsforebyggelse rettet mod unge skal også indeholde budskaber og ønsker fra den målgruppe. Flere budskaber fra unge offentliggøres i aften.
Offentliggjort

Mange unge har selvmordstanker, og tal fra Grønlands Politi viser, at flere unge forsøger at begå selvmord hvert år.

Men ved forebyggelse af selvmord er det ofte fagfolk, der udarbejder strategier for netop at hjælpe de unge og voksne. En vigtig medspiller i forhold til forebyggelse tages dog sjældent med på råd, mener børnerettighedsinstitutionen MIO. Og det er de unge selv.

Derfor har MIO arbejdet med et projekt, så de unges meninger og tanker omkring forebyggelse af selvmord kan medinddrages i Naalakkersuisuts kommende strategi for forebyggelse af selvmord.

Filmen med de unges budskaber har premiere i aften i Katuaq klokken 19.00, hvorefter der vil debat omkring de unges budskaber til forebyggelse.

MIO har i forbindelse med premieren af filmen inviteret de centrale politikere.

Flere unge deltager

Under arbejdet med projektet har MIO indhentet budskaber af unge fra tre forskellige kommuner. Unge fra Kommuneqarfik Sermersooq, Avannaata Kommunia og Kommune Kujalleq har bidraget med deres budskaber til, hvordan et forebyggelsesarbejde mod selvmord kan udarbejdes.

Her har MIO holdt events for unge i forskellige aldersgrupper, mens kommunen har haft et beredskab klar til de unge under eventet. Formålet med eventsene var at indsamle viden og ønsker fra de unge.

Naalakkersuisoq for børn, unge og familier samt sundhed, Mimi Karlsen har tidligere udtalt, at Naalakkersuisut sætter deres arbejde med deres strategi til efter premieren af Qamani, da de gerne vil høre de unges budskaber først.

MIO påpeger i en baggrundsrapport om Qamani, at der er basale udfordringer, når der mangler viden omkring målgruppen i forhold til forebyggelse. Der er ikke nok viden om, hvordan de unge oplever adgangen og kvaliteten af den offentlige psykiske hjælp, og hvad der skal til før de unge søger hjælp eller vælger ikke at søge hjælp. Samtidig understreger MIO, at børn og unge skal høres og have mulighed for at gøre indflydelse på deres eget liv, også når det kommer til forebyggelse.

Powered by Labrador CMS