Folketinget

Præsenterer ny handlingsplan for grønlændere i Danmark

På onsdag afholder Folketingets Grønlandsudvalg et åbent høring om en styrket inklusion af grønlændere i Danmark. Høringen afholdes på initiativ af Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen

Inuit Ataqatigiits Aaja Chemnitz Larsen

Folketingets Grønlandsudvalg afholder et åbent høring om en styrket inklusion af grønlændere i Danmark.

Her skal folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA) præsenterer ny handlingsplan for grønlændere i Danmark. Hun præsenterer et nyt handlingsplan fordi hun mener, at indsatsen fra stat og kommune halter.

Læs: Aaja til statsministeren: Tænk udenrigspolitikken sammen med erhvervspolitikken

Mange flytter til Danmark
- Jeg har blandt andet taget initiativ til høringen, da antallet af grønlændere der flytter fra Grønland til Danmark har været støt stigende de sidste 8 år med knap 20 procent. Målet med høringen er at få styrket den nuværende inklusionsindsats for grønlændere i Danmark, skriver hun i en pressemeddelelse.

Aaja Chemnitz Larsen mener, at de danske kommuner bør styrke deres indsatser på grønlændere, der bor i Danmark.

- Det er ikke nok, at henvise til at grønlændere i Danmark må hjælpe hinanden, som vi hørte den danske Socialminister Karen Ellemann-Jensen udtalte sig tidligere på året. Grønlændere i Danmark hjælper i forvejen allerede hinanden. Det er indsatsen fra stat og kommune der halter, fremhæver Aaja Chemnitz Larsen.

Læs: Forslag: Dansk udenrigspolitik skal fokusere mere på Arktis

Håber på målrettet indsats
Målet med høringen er at belyse, hvordan man kan styrke inklusionsindsatsen over for det stigende antal grønlændere, som bosætter sig i Danmark. I år udløber strategien for socialt udsatte, og til næste år udløber midler til inklusionsindsatsen i de grønlandske huse.

- Mit håb er at flere folketingsmedlemmer får øjnene op for, at antallet af grønlændere i Danmark stiger så meget som det gør.

- Mit håb er, at vi på tværs af partier i Folketinget kan få igangsat målrettet indsatser for grønlændere i Danmark. Jeg mener der bør være en klar sprogpolitik, kulturpolitik og en styrket socialpolitik for grønlændere i Danmark, lyder det fra Aaja Chemnitz Larsen.

Læs: Aaja mødes med arktiske kolleger i Stockholm

Powered by Labrador CMS