Post og pakker hober sig op i tonsvis

I øjeblikket modtager Tusass mange henvendelser fra deres kunder, som venter på at deres breve og pakker når frem. Direktør i Tusass beklager "virkelig" meget.

- Vi beklager virkelig, siger direktøren og påpeger, at personalet kæmper for kunderne.

Over tre tons post og pakker er mere end tre uger forsinket.

Det skyldes i høj grad, at luftposten de seneste uger har været svært ramt på grund af teknik og vejr, hvor passagerer er blevet prioriteret frem for fragt.

Sådan lyder det fra Tusass, som er leverandør af post i hele Grønland, i en pressemeddelelse.

I øjeblikket modtager Tusass mange henvendelser fra kunder, som venter på, at deres breve og pakker når frem.

Direktøren beklager

Virksomheden ønsker at finde nye løsninger, så kunderne i fremtiden igen kan modtage fragt og post indenfor en rimelig tidshorisont, lyder det videre.

- I en tid hvor flere handler online og er afhængige af, at logistikken omkring breve og pakker fungerer, mener vi i Tusass, at vi kan gøre det bedre for vores kunder

Det siger Lars Borris Pedersen, direktør for digital handel og logistik i Tusass. Han beklager "virkelig" meget, men påpeger, at personalet kæmper for kunderne:

- Gennem de seneste seks måneder har vi rykket mange gange for at få svar, som kan videreformidles til vores kunder - og det har været i alle landets dele.

Air Greenland er leverandør af luftposten.

Det har betydet, at frontpersonalet i landets butikker ikke har kunnet give fyldestgørende svar på forespørgslerne og ej heller omdele breve som vanligt.

Powered by Labrador CMS