Poppel: Hvad med Kangerlussuaq?
Den videre brug af Kangerlussuaq og risikoen for øgede udgifter i både Nuuk og Ilulissat berøres ikke i ny samfundsøkonomisk beregning, påpeger økonom.
En ny samfundsøkonomisk beregning på lufthavnene i Nuuk og Ilulissat viser, at lufthavnene stadig giver et samfundsøkonomisk overskud på omkring 700 millioner kroner over 30 år. De 680 millioner kroner kommer fra lufthavnen i Nuuk.
Økonom og emeritus på Ilinniarfissuaq/Ilisimatusarfik Birger Poppel har gennemgået den nye beregning, der er lavet af revisionsfirmaet Deloitte. Ifølge Poppel er der nogle store usikkerheder, som man ikke tager stilling til eller inddrager i regnestykkerne.
Birger Poppel peger blandt andet på Kangerlussuaqs fremtid som en stor joker i den nye beregning.
Den nye beregning bygger videre på forudsætningen om, at al atlanttrafik overgår til Nuuk og Ilulissat, når lufthavnene i de to byer tages i brug.
Kangerlussuaqs fremtid er usikker
Her påpeger Poppel, at der politisk stadigvæk ikke er taget stilling til, hvad der skal ske med lufthavnen i Kangerlussuaq, og at der i princippet kan ske det, at Kangerlussuaq fortsat vil kunne tage imod atlanttrafik, hvis der eksempelvis er dårligt vejr i Nuuk.
Det vil påvirke den samfundsøkonomiske beregning på to måder, vurderer Poppel. Dels vil de store gevinster, som beregningen arbejder med, i sparet rejsetid blive mindre, og dels vil Selvstyrets udgift til at drive Kangerlussuaq blive større.
- Hvis nu folk skal omdirigeres til Kangerlussuaq, vil man så have et modtageapparat i form af eksempelvis hoteldrift, spørger Birger Poppel.
Ønskede specifikt fokus på Nuuk og Ilulissat
Selvstyret oplyser til Sermitsiaq.AG, at der i analysen ikke er indarbejdet en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering af den fremtidige trafik i Kangerlussuaq lufthavn, fordi Naalakkersuisut med rapporten specifikt ønskede at undersøge, om lufthavnsprojekterne i Nuuk og Ilulissat fortsat er en god idé.
Den nye samfundsøkonomiske beregning er lavet efter, at der er sket en overskridelse af budgetterne på byggerierne på omkring 900 millioner kroner. Og i den forbindelse gør Birger Poppel opmærksom på, at det efter al sandsynlighed ikke er de sidste budgetoverskridelser, der kan ske, inden byggerierne ventes færdige om cirka tre år.
- Det kan blive store beløb
- Lufthavnen i Ilulissat er budgetteret på baggrund af en manglende viden om, hvor meget materiale man alt i alt skal fjerne af permafrost og have erstattet af et andet mareriale. Man kunne også have nævnt i beregningen, at man ikke er sikker på om der sker yderligere budgetoverskridelser i Nuuk.
- For mig at se kan det blive rigtig store beløb. Og det er slet ikke nævnt, at der er den usikkerhed, siger Birger Poppel til Sermitsiaq.AG.
Med hensyn til den konkrete vurdering af hvor dyrt det bliver at fjerne permafrostlaget i Ilulissat, så afviser Kalaallit Airports International og Selvstyret, at det er en økonomisk risiko for projektet.
I et skriftligt svar oplyser Selvstyret, at der er udført systematiske forundersøgelser af hele projektområdet, for at "estimere mængderne at afrømmet jord, muld, permafrost og nødvendige mængder af udsprængningssten."
KAIR: Det er ikke en økonomisk risiko
- Der er ligeledes udarbejdet 3D terrænmodeller over hele området. Disse forudsætninger danner grundlaget for den pågående entreprise, hvor der i tillæg er indregnet en vis afvigelsesmulighed af mængdeberegningerne. Hermed kan udgravningen af permafrost ikke anses som en økonomisk risiko for lufthavnsprojektet i Ilulissat, men er indeholdt i det pågående arbejde, står der i svaret.
Udover risikoen for yderligere anlægsomkostninger mener Birger Poppel også, at folkene bag beregningen burde have inddraget mulige konsekvenser af coronapandemien.
Pandemien har gennem de seneste to år haft store konsekvenser for turistindustrien her i landet, men det nævnes ikke i beregningerne, der tager udgangspunkt i passagertal i luftfarten fra 2019. Birger Poppel peger også på, at coronapandemien har fået mange institutioner og virksomheder til at gå over til eksempelvis at mødes på Zoom eller andre digitale tjenester frem for at rejse hen til hinanden.
Corona har ændret verden
- Man forholder sig ikke til, hvad coronaen kan have betydet. Det er noget af min anke.
- Verden har ændret sig meget siden man sidst forholdt sig til det her, siger Birger Poppel.
I beregningen forventes der i 2025 at være ca. 199.000 afgående og påstigende atlantpassagerer i lufthavnene i Nuuk og Ilulissat.
I et svar på kritikken fra Poppel oplyser Selvstyret, at man mener, at vurderingen af passagertallene i rapporten vil holde, og gør opmærksom på, at tallene stemmer overens med prognoser fra Visit Greenland. Ifølge Selvstyret er der tale om et konservtivt skøn set i forhold til den historiske vækst i antallet af passagerer.
