Gå til hovedindhold

Politisk kommentator: Lars-Emil kan jage unge vælgere væk

Unge vælgere kan blive skræmt væk, hvis Lars-Emil Johansen stiller op til formandsvalget i Siumut og bliver formand for partiet. Sådan vurderer politisk kommentator Sten Lund

Medstifter af partiet Siumut Lars-Emil Johansen fortalte i sidste uge i avisen AG, at han overvejede at stille op til formandsvalget i Siumut. Men onsdag kan han endnu ikke fortælle, om han stiller op til formandsvalget på lørdag i forbindelse med partiets ekstraordinære generalforsamling.

- Når jeg har noget klar, så melder jeg ud, sagde en kortfattet Lars-Emil Johansen til Sermitsiaq.AG onsdag formiddag.

Men netop med Lars-Emil Johansen i spidsen for Siumut kan unge vælgere blive skræmt væk fra Siumut. Det mener politisk kommentator Sten Lund.

Læs: Lars-Emil lader vente på sig

Lars-Emil har for mange ridser i lakken
- Kammerateri og misbrug af offentlige midler er, hvad vælgerne ikke ønsker at se i nutidens Grønland. Det viste de mange unge demonstranter under demonstrationen mod Naalakkersuisut (30. september, red.), siger Sten Lund til Sermitsiaq.AG.

Og i forhold til Lars-Emil Johansen så mener Sten Lund, at han har alt for mange ridser i lakken i sin mangeårige politisk karriere.

- Alene Puisi-sagen kan skræmme unge vælgere væk fra Siumut, hvis han bliver formand for partiet. De unge ønsker at se visionære partiledere, der kan fortælle, hvad de vil opnå på lang sigt og på kort sigt, siger Sten Lund.

Læs: Puisisagen koster selvstyret millioner

Unge ønsker visionære politikere
- Lars-Emil Johansen drømte om hjemmestyret sammen med Jonathan Motzfeldt og Moses Olsen i sin tid. I dag har de unge vælgere brug for politikere, der klart kan fortælle, hvordan situation i landet er i dag og samtidigt melde ud om, hvad de ønsker at opnå på lang og kort sigt, og hvordan de vil gøre det, siger Sten Lund.

Derudover mener den politiske kommentator, at vælgerne i dag ønsker ydmyge politikere, der kan samarbejde bredt tværs partierne og samtidig er moralsk anlagte.

Læs: Aleqa Hammond har trukket sig som partiformand

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER