Gå til hovedindhold

Politimester: Vi forventer flere anmelder forbrydelser

Mere fokus og opfordring til borgere om at anmelde forbrydelser, og højere anmeldelserate hænger sammen. Det mener politimester Bjørn Tegner Bay, der forventer, at antallet af anmeldte sager vil stige i fremtiden.

De seneste fem år er sædelighedsforbrydelser og forbrydelser om vold mod liv og legeme steget støt.

Screendump

Men det behøver ikke være en ubetinget negativ ting, at pilen på anmeldelser år efter år peger opad. Det mener politimester Bjørn Tegner Bay, der også forventer, at politiet fortsat vil modtage flere og flere anmeldelser.

Forventning om tallene stiger

Grønlands Politi oplyser, at politiets fokus på at nedbringe antallet af seksuelle overgreb kan hænge sammen flere anmeldelser. Stigningen lyder på mere end 30 procent på sager om voldtægt, viser årsrapporten.

LÆS OGSÅ: Politimester: Alarmerende højt antal voldtægts-anmeldelser

​En stigning på anmeldte sager behøver nødvendigvis ikke være et udtryk på flere sager, men at flere vælger at anmelde sagerne:

- Jeg forventer, at vi i årsstatistikken i 2020 igen vil opleve en stigning i antallet af anmeldelser om seksuelle overgreb og formentligt også fremefter, udtaler politimester Bjørn Tegner Bay og tilføjer:

- Vores håb med den anmeldelseskampagne, vi lancerede i Grønlands Politi i februar, var netop at, antallet af anmeldelser om seksuelle overgreb ville stige, for vi har fortsat en formodning om, at der er et højt mørketal i forhold til seksuelle overgreb i Grønland, siger han om kampagnen, der opfordrer borgere og i særdeleshed børn, om at anmelde sager om seksuelle overgreb.

Alvorligt med flere voldssager

Grønlands Politi har tidligere udtrykt en bekymring vedrørende de høje antal voldssager.

LÆS OGSÅ: Markant flere voldssager bekymrer

Men mere fokus på anmeldelseskampagner og korrekt journalisering kan være en del af forklaringen på, hvorfor tallet for anmeldelser på vold ligger så højt.

- Af samme grund har vi i Grønlands Politi stort fokus på at nedbringe antallet af voldepisoder, blandt andet ved at sikre en kortere sagsbehandlingstid i sager med vold, så gerningsmanden mærker en hurtigere konsekvens, lyder det fra Grønlands Politi.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER