Gå til hovedindhold

Politiets døgnrapport bugner

Politiet melder om en meget travl nat mellem fredag og lørdag. Der har været mange både mere og mindre alvorlige sager, som blandt andet inkluderer mulig brandstiftelse og grov vold.

På bare en halv time måtte politiet have bødeblokken frem tre gange på grund af spritbilister natten til lørdag i Nuuk.

I alt blev fire billister stoppet for at køre med for meget alkohol i blodet ved weekendens begyndelse i hovedstaden.

Men det var ikke bare i Nuuk, der var travlt. I Qeqertarsuaq måtte politiet rykke ud til en brand i et mindre rækkehus, som nu efterforskes som mulig brandstiftelse.

Sender assistance til syd

I en bygd i Sydgrønland har en mand været udsat for grov vold, og politiet sender nu assistance til bygden for at efterforske sagen.

- Manden er godt medtaget, og vi er i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder for hændelsen, siger vagtchef hos Grønlands Politi, Brian Thomsen, til Sermitsiaq.AG.

I alt har politiet fra midnat frem til lørdag klokken 9 noteret 75 sager i døgnrapporten, og det har betydet travlhed flere steder i landet.

- Nogle sager kan klares hurtigt og nogle kræver mere tid. I nat har vi haft usædvanligt travlt med både mange -og mere alvorlige sager, siger Brian Thomsen, der fortæller, at der også har været rigtig mange alkoholrelaterede sager.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER