Politiet: Husk at julen er børnenes fest

Grønlands Politi har ofte travlt med husspektakler, gadeuorden og selvmordstrusler i juledagene

Grønlands Politi kommer med en indtrængende appel om at huse, at børnene bør komme i første række i juledagene. Det skriver politiet i et opslag på facebook.

- Vi nærmer os så småt juledagene, hvor Grønlands Politi ofte har travlt og bliver kaldt ud til sager om alt fra husspektakler og gadeuorden til selvmordstrusler, står der i opslaget.

På den baggrund appellerer politiet til de voksne.

- Grønlands Politi minder derfor om, at julen er børnenes fest. Lad os passe på hinanden, så vi alle får en tryg og sikker aften store som små.

Politiet henviser derudover til, at man kan få hjælp og rådgivning hos politiet selv på 701448 eller hos:

Alliaq: Rådgivning ved voldelig adfærd og partnervold 345040

MIO: SMS-rådgivning til børn og unge. SMS 1899.

Powered by Labrador CMS