Politiet: 30 døde moskus efterladt
Politiet i Upernavik har onsdag modtaget en anmeldelse om 30 døde moskus i to områder ved Upernavik. Alle de døde moskusokser er skudt og efterladt uden skytterne har taget kødet fra dyrene.
Ondsag er politiet blevet gjort opmærksomme på en sag om drab på op mod 30 moskusokser ved Upernavik, som er efterladt på stedet.
De omkring 30 moskusokser ligger nu og rådner ved Millerfik og Amitsoq ved Upernavik. Politiet søger vidner til de efterladte moskusokser.
- Politiet i Upernavik har i onsdags fået en anmeldelse om, at der i to områder omkring Millerfik og Amitsoq er fundet op til 30 døde moskusokser, som er blevet skudt og efterladt. Derfor ligger de nu og rådner i landskabet, oplyser politiet i deres Facebookside.
Hvis I kender vidner til sagen, så kan I kontakte politiet på 701448 eller tage til politistationen i Upernavik.
Det er ikke første gang at fænomenet opleves i området. Tilbage i 2015 fandt jagtbetjenten flere kadavere af moskus der var efterladt i området.