Politiet varsler spritkontrol i weekenden

Kapisillit-festivalen afvikles i weekenden, og politiet vil være tilstede med fokus på sikkerhed til søs og spirituskontrol.

I denne weekend afvikles ekstremløbet NuukKap Extreme Running Race og dermed også Kapisillit-festivalen, og det har politiet lagt mærke til, skriver ordensmagten i et opslag på Facebook:

- Derfor vil vi i højt humør være til stede i forbindelse med løbet og festivalen og sørge for god ro og orden på stedet.

- Vi vil bl.a. have fokus på sikkerhed til søs og foretage spirituskontrol ved sejlads - så lad være med at sejle, hvis du har indtaget alkohol, skriver politiet.

Ordensmagten minder om, at den gode stemning nødigt skal ødelægges, da sejlads med promille kan være farligt for dig selv og andre.

Hoppeborg og musik

Kapisillit festivalen begynder lørdag ved middagstid, hvor den danner rammen om afslutningen på NuukKap Extreme Running Race.

- Kom og hep på de 110 deltagere til Nuukkap Running Race når de løber i mål lørdag den 27. Juni i Kapisillit.

- Der kommer til at være hoppeborg, skattejagt, candyfloss og popcorn for børn om dagen også festival med god musik og en hyggelig stemning for de voksne om aften, skriver arrangørerne på Facebook.

Om aftenen vil musikgrupperne tpBand og Inuk stå for underholdningen.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS