Politiet har telefon-problemer
Det er ikke muligt at ringe til Grønlands Politi på grund af tekniske problemer.

Opdateret onsdag klokken 21.50. Telefonerne virker igen (red.)
Politiet i Grønland har i dag, onsdag, problemer med deres telefonsystem.
Derfor er det ikke muligt at ringe direkte til politiet, oplyser vagthavende Julie Senderovitz til Sermitsiaq.AG.
- Politiet i Grønland har i øjeblikket problemer telefoni og internet, så man kan ikke komme igennem på telefon 701448. Der arbejdes på at løse problemet, oplyser hun.
Politiet kan i nødstilfælde kontaktes telefon 56 01 12, oplyses det.