Politiet takker

Johan Davidsen, Region Midt i Sisimiut, opfordrer alle til at tage det nødvendige udstyr med på jagt og huske at fortælle familien, hvor man agter at gå på jagt.

Politiregion Midt vil gerne takke alle, der har bidraget med oplysninger i forbindelse med eftersøgningen af Emil Joelsen, skriver politikommissær Johan Davidsen i en pressemeddelelse.

- Et godt samarbejde mellem politiet og Grønlands Kommando og ikke mindst med jægerne i området førte til, at politiet fandt Emil i god behold lørdag 10. september 2011 kl. 1245.

I den anledning minder Johan Davidsen alle personer, der agter at tage ud på jagt, om at give hjemmet besked om, hvor jagten påtænkes at ville finde sted.

- Det er meget vigtigt at medbringe udstyr, som kan hjælpe jægeren i nødstilfælde, understreger han.

Johan Davidsen opfordrer derfor til, at alle, der agter at tage på jagt, medbringer udstyr så som:

· GPS

· Bærbar VHF-radio

· Satellit telefon

· Mobiltelefon

· Satellit sender

udover det almindelige førstehjælpsudstyr.

- Hvis du medbringer et af udstyrene, så kan det være med til, at hjælpen hurtigt kan være hos dig, når du har brug for den, eller at du selv kan finde vej, siger Johan Davidsen, Region Midt, Sisimiut.

Powered by Labrador CMS