Politiet søger vidner til mulig brandstiftelse

Politi og brandvæsen rykkede mandag aften ud til Nuuk-bydelen Nuussuaq på grund af røgudvikling fra en kælder.

Mandag aften fik politiet en anmeldelse om en mulig brand i en bygning i bydelen Nuussuaq i Nuuk.

- Vi får anmeldelsen 18.06 mandag aften. En opmærksom beboer i bygningen kan lugte og se røgudvikling, fortæller vagtchef Aqqaluk Petersen.

Brandvæsen og politi rykkede ud til stedet. Røgen kom fra en kælder i en bygning på Salliarnaq i Nuussuaq.

Vil lave flere undersøgelser

- Brandvæsenet fik hurtigt styr på røgudviklingen, men vi kan ikke udelukke, at branden var påsat, fortæller vagtchefen.

Politiet vil foretage yderligere tekniske undersøgelser på stedet. Man vil dog også meget gerne i kontakt med vidner, der har bemærket noget før, under eller efter branden. Politiet kan kontaktes på 70 14 48.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS