Ilulissat

Politiet: Intet kriminelt bag brand i Ilulissat

Politiet er efter en grundig efterforskning nået frem til, hvordan brand i industrikvarter begyndte

Politiet har blandt andet benyttet en brandtekniker i forbindelse med efterforskningen
Offentliggjort

En brand i Disko Lines værksted og lager i Ilulissat den 5. december er begyndt omkring fyret og skorstenen. Og på den baggrund udelukker politiet, at branden er påsat.

Brandtekniker
Det oplyser politiet i Qaasuitsoq i en pressemeddelelse efter at have efterforsket branden, blandt andet ved hjælp af en brandtekniker.

Læs: Evakueringer efter brand i Ilulissat

- Bygningens stand efter branden har besværliggjort efterforskningen. Men ud fra de observationer og den efterforskning, som er foretaget, antages arnestedet at være omkring fyret og skorstenen. Politiet kan derfor på nuværende tidspunkt udelukke, at der er tale om et kriminelt forhold, oplyser regionsleder Kasper Berthelsen.

Evakueres
Branden var så voldsom, at en række beboere i nærheden måtte evakueres på grund af farlig røg, men ingen kom til skade i forbindelse med branden.

Læs: Politiet: Sådan undgår du brand i juletiden

Powered by Labrador CMS