Ilulissat

Politiet i Ilulissat efterlyser 55-årig mand

Politiet efterlyser den 55-årige Aqqaluk Løvstrøm fra Uummannaq, der senest er set i Ilulissat

Politiet håber på hjælp fra borgere, der ved, hvor Aqqaluk Løvstrøm befinder sig
Offentliggjort

Politiet i Ilulissat efterlyser den 55-årige Aqqaluk Løvstrøm fra Uummannaq.

Aqqaluk Løvstrøm rejste til Ilulissat tirsdag den 17. maj fra Uummannaq og skulle deltage i et seminar på et af hotellerne i byen, oplyser fungerende politikommissær Carl Sværd fra politiet i Qaasuitsoq.

Tjekkede ind på hotel
Aqqaluk Løvstrøm tjekkede ind på hotellet, men siden har ingen set eller hørt noget fra ham.

Trods en omfattende eftersøgning er det endnu ikke lykkedes at finde Aqqaluk Løvstrøm.

Han er sidst set tirsdag den 17. maj ved 18-tiden i Ilulissat.

Signalement

  • Aqqaluk Løvstrøm er grønlandsk af udseende
  • Cirka 1,70 meter høj
  • Let til kraftig af bygning
  • Har kort brunt hår med vigende tindinger
  • Det vides ikke, hvilket tøj han havde på, da han forsvandt

Håber på befolkningens hjælp
Politiet i Ilulissat hører gerne fra folk, der måtte have oplysninger om den efterlystes færden, og om hvor han kan befinde sig.

Politiet i Ilulissat kan kontaktes på telefonnummer 70 14 22.

Læs: 12-årig pige fundet i god behold

Powered by Labrador CMS