Politiet fraråder al unødvendig færdsel - vej afspærres

En storm har ramt Nuuk, og politiet fraråder søndag middag al unødvendig færdsel. Vejen mod bydelen Qinngorput spærres af på grund af fastkørte biler, og busdriften er også indstillet.

Det stormer i hovedstaden søndag, og det forårsager trafikale problemer.

Ved middagstid har Grønlands Politi sendt et varsel ud via Facebook, hvor ordensmagten fraråder al unødvendig færdsel på grund af kraftig snefygning.

Vagtchef hos politiet, Carl Sværd, oplyser til Sermitsiaq.AG, at det er vigtigt, at borgerne kun kører ud, hvis det er strengt nødvendigt.

Han siger videre, at vejen mellem Nuuk og bydelen Qinngorput bliver spærret af i et stykke tid, fordi mange biler sidder fast på strækningen. Vejen spærres derfor, for at kommunens medarbejdere kan trække bilerne fri, så der kan ryddes sne.

Busser holder stille

Nuup Bussii har ved 12-tiden meddelt, at busdriften i Nuuk også er indstillet på grund af snefygning og biler på vejen med dårligt sigte for chaufførerne. Selskabet meddeler det via Facebook, når busdriften genoptages.

På det sociale medie har flere Nuuk-borgere også lagt billeder op af eksempelvis biler, der er kørt fast i snedriver, samt meget ringe sigtbarhed netop på grund af den kraftige fygning.

Ifølge DMI vil middelvinden være på cirka 22 m/sek søndag eftermiddag med vindstød op til 29 m/sek.

Vinden ser ifølge DMI's vejrmelding først ud til at løje af efter midnat.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS