Gå til hovedindhold

Politiet fortsætter kampagne mod seksuelle overgreb

Politiet retter nu fokus på at få flere voksne til at anmelde deres mistanke om seksuelle overgreb mod børn og unge.

Fra denne uge starter politiet en kampagne mod seksuelle overgreb mod børn og unge, der er rettet mod voksne. Kampagnen er en fortsættelse af ”Anmeld seksuelle overgreb – vi hjælper dig”, som var rettet mod børnene.

Nu vil politiet sætte fokus på de voksnes årvågenhed, hvis der opstår situationer, hvor der er mistanke om seksuelle overgreb mod børn og unge.

- Det skal ikke være på grund af utryghed og uigennemsigtige processer, at overgrebssager ikke kommer frem i lyset og bliver anmeldt til politiet. Vi ved, at børn som udgangspunkt ikke går til politiet alene. Derfor er fokus i denne sidste del af vores kampagne, at vi når ud til de voksne, der til dagligt arbejder med børn – i skoler, institutioner og fritidstilbud, udtaler politimester Bjørn Tegner Bay i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Det er ofte dem, der sammen med familierne, opdager, når noget er galt og et barn har brug for hjælp. Derfor er vores relation til dem afgørende for, at vi sammen kan hjælpe børnene, siger han.

Mistanke skal reageres på

I de kommende uger skal skoler, institutioner og fritidstilbud modtage oplysningsmaterialer i form af plakater og informationsfoldere, der skal klæde personalet til at agere på mistanke, og anmelde deres mistanke til Grønlands Politi.

På de sociale medier og på TV vil der også blive vist videoklip af voksne, der fortæller om en person, der var vigtig for dem i deres barndom.

- Grønlands Politi står bag budskabet til befolkningen om, at alle børn har brug for voksne, der ser og støtter dem – også i de mere alvorlige situationer, hvor et barn har brug for en voksen, der handler på sin mistanke om et  seksuelt overgreb, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Vigtig med god viden

- Børn går som sagt oftest ikke til politiet alene. De har brug for en voksen, de er trygge ved, som de kan snakke med og som ved, hvordan de skal håndtere en mistanke om et seksuelt overgreb, siger Bjørn Tegner Bay.

Politiet ønsker med disse kampagner om at højne befolkningens generelle kendskav til, hvordan politiet håndtere sager om seksuelle overgreb mod børn, og om hvordan voksen skal agere på mistanken.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER