Politiet har fået mange anmeldelser efter weekenden

Weekendens travlhed hos Grønlands Politi fortsætter mandag.

Arkivfoto

Sidste uge åbnede alkoholsalget i Grønland igen, hvilket har medført travlhed for politiet.

Ligesom i weekenden har politiet også mandag modtaget mange anmeldelser om alkoholrelaterede episoder i weekenden. Anmeldelserne spænder fra voldtægt til husspetakler og spirituskørsel.

Det oplyser vagtchef hos Grønlands Politi, Søren Bendtsen, til Sermitsiaq.AG.

Tilbage til normalen

Sidste uge blev der åbnet op for alkoholsalg og udskænkning i Kommune Qeqertalik, Kommuneqarfik Sermersooq og Kommune Kujalleq.

- Vi kan stadigvæk mærke, at vi har fået travlt igen, efter der er nu er åbnet for alkohol. Vi er nu tilbage i den sædvanlige travlhed, med de problemstillinger der kommer. Mange folk har været i situationer, hvor de ikke kunne løse problemerne optimalt, på grund af at de har været påvirket af spiritus, siger Søren Bendtsen.

Derfor har politiet fortsat travlt med følgevirkningerne af weekendens hændelser.

- Der kom en del anmeldelser i går, mandag, i hele Grønland. Det drejer sig om voldtægt, vold, selvmordstrusler, selvmordsforsøg, husspektakler, spirituskørsel og berusere, lyder det fra vagtchefen hos Grønlands Politi.

Powered by Labrador CMS