evakuering

Politiet: Evakueringen af GU er i gang

Politiet informerer de berørte personer i kulturhuset Katuaq

Politiet ved GU
Offentliggjort

Politiet er i gang med at evakuere folk fra GU i Nuuk - med tilhørende institutioner - efter at myndigheden er blevet bekendt mod trusler mod uddannelsesstedet - trusler som politket tager 'meget alvorligt'.

Tager tid
- Evarkueringen er ved at blive iværksat og kommer formentlig til at tage noget tid. Politiet henstiller til, at folk forholder sig roligt. Politiet henstiller desuden til, at kun elever, ansatte og pårørende fra GU møder op i Katuaq, hvor politiet vil give dem yderligere information, oplyser myndigheden.

Tilbageværende
- Vi erfarer, at nogle elever på et tidligere tidspunkt er blevet sendt hjem. Det er derfor de tilbageværende børn, unge og ansatte, som vil blive evakueret til Katuaq, oplyser politiet.

Ingen personskader
Politiet understreger desuden, at der ikke er sket nogen personskader i og omkring GU.

Følg anvisingerne

I forbindelse med evakueringen opfordrer politiet desuden til, at folk på stedet følger de tilstedeværende politifolks anvisninger.

Ved at identificere
Politiet er lige nu ved at identificere vedkommende, som har fremsat trusler mod GU. I den forbindelse henstiller vi også til, at borgerne holder sig på god afstand af de politioperationer, som måtte foregå i Nuuk lige nu, og følger politiets anvisninger på stedet.

Læs: Trusler mod GU i Nuuk

Powered by Labrador CMS