Politiet efterlyser 24-årig fra Aasiaat

24-årige Hans Petersen fra Aasiaat har været savnet i to døgn og politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde ham.

Hans Petersen blev sidst set i Aasiaat lørdag. Politiet håber på offentlighedens hjælp til at finde ham.
Offentliggjort

Grønlands Politi vil gerne have hjæælp til at finde eller komme i kontakt med 24-årige Hans Petersen fra Aasiaat, som sidst er set natten til lørdag. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Hans Petersen blev meldt savnet af sin familie lørdag klokken 22.47, da de ikke havde set eller hørt fra ham, siden han forlod sit kollegie lørdag morgen omkring klokken 04.00 i beruset og nedtrykt tilstand.

Grønlands Politi har siden da eftersøgt manden, men har endnu ikke fundet ham. Derfor har politiet brug for offentlighedens hjælp til at finde Hans Petersen.

Borgere i Aasiaat opfordres blandt andet til at lede efter den savnede i skure, udhuse og lignende, lyder det fra politiet.

Hans Petersen beskrives som:

  • Mand, 24 år
  • 165-170 cm høj
  • kort sort hår.
  • Han blev sidst set iført en sort kasket, mørkeblå Arc’teryx-frakke, hvid trøje med gult print og sorte bukser.

Hvis borgerne har informationer, der kan være relevante for efterlysningen, bedes de straks kontakte Grønlands Politi på tlf. +299 70 14 48.

Powered by Labrador CMS