Politiet efterforsker mistænkeligt dødsfald

Grønlands Politi efterforsker et dødsfald i Qaqortoq.

Offentliggjort

Politiet efterforsker et dødsfald i Qaqortoq som mistænkeligt.

Det oplyser vagtchef Preben Kleist til Sermitsiaq.AG.

Vagtchefen er meget sparsom med oplysninger i sagen men fortæller, at politiet fik anmeldelse om dødsfaldet i weekenden - lørdag den 4. februar.

- Vi efterforsker det som et mistænkelig dødsfald, det er, hvad jeg kan sige lige nu, siger Preben Kleist.

Ifølge vagtchefen vil politiet komme med yderligere oplysninger om sagen i eftermiddag.

Hvis det viser sig, at der er tale om et drab, vil det være det andet i løbet af sidste uge. I begyndelsen af ugen blev en 82-årig kvinde dræbt i sin lejlighed i Nuuk, hvorefter gerningsmanden satte ild til lejligheden. Politiet anholdte en mand i sagen, men han blev senere løsladt.

Powered by Labrador CMS