Politiet er blevet hurtigere i sager om seksuelle overgreb

Politiet er markant hurtigere til at afhøre børn efter en anmeldelse om seksuelle overgreb

Når der kommer en anmeldelse om et overgreb på et barn, så Grønlands Politi blevet markant hurtigere til at afhøre barnet. Det skriver KNR.

Sagsbehandlingstiderne har været meget lange i sager om seksuelle overgreb. I 2018 tog det i gennemsnit 106,7 dage fra en sag blev anmeldt og indtil barnet blev videoafhørt. Og det vil sige, at det for nogle børn tog endnu længere tid end det.

Men fra starten af sidste år har politiet sat sager om seksuelle overgreb øverst på prioritetslisten. Det har betydet, at ventetiden sidste år er faldet med 42 dage sammenlignet med år før. Nu er den således 64,5 dage i gennemsnit, fremgår det af en rapport, som KNR har fået tilsendt fra justitsministeriet.

Powered by Labrador CMS