Politi efterforsker stadig: Flere drabssager endnu ikke afgjort

De mistænkte i flere drabssager sidder fortsat tilbageholdt, mens politiet efterforsker. Nogle af dem har efterhånden været tilbageholdt det meste af et år

En række mistænkte er fortsat tilbageholdt i drabssagerne fra Qaqortoq, Nuuk, Nanortalik, Aasiaat og senest Sisimiut. Kun sagen fra Qaqortoq er foreløbig berammet. Den finder sted i starten af juni i Kujalleq Kredsret.
Offentliggjort

Mindst otte personer, alle mænd, er i øjeblikket i Kriminalforsorgens varetægt som tilbageholdte, mistænkt for fem, af hinanden uafhængige, drab begået sidste år og i år. Det skriver avisen AG.

Foreløbig kan kun én af de otte se frem til at få sin sag afgjort ved retten. Som AG fortalte i sidste uge, har Kujalleq Kredsret afsat tre dage i starten af juni til at behandle sagen om drabet på en 67-årig mand i Qaqortoq. En yngre mand har siddet tilbageholdt siden 26. juni sidste år.

De øvrige sager er fortsat under efterforskning, oplyser presse- og kommunikationsmedarbejder Fabian Uth Nielsen fra politimesterembedet.

Vedkommende, der har siddet tilbageholdt længst, nemlig siden 21. juni sidste år, er en mand i 40´erne, der blev anholdt i Nuuk, sigtet for drab på en 40-årig kvinde og drabsforsøg på kvindens datter. Den sigtede mand har fået sin tilbageholdelse forlænget frem til 18. maj i år.

Aasiaat-drabet

Også for den sigtede i sagen om drabet på den 11-årige pige i Aasiaat gælder, at hans tilbageholdelse er forlænget, frem til 19. maj i år.

Læs om flere af de uafklarede sager i denne uges udgave af AG, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS